TV: Helt skørt selvmål i NHL

Med pucken i bukserne glider Phoenix-målmand Mike Smith over stregen og laver matchafgørende selvmål

Her kan man se, hvordan pucken lander i Mike Smiths bukselinning, uden at han selv ved det, mens Mark Pysyk (tv.) følger op. (Foto: AP/Gary Wiepert)
Her kan man se, hvordan pucken lander i Mike Smiths bukselinning, uden at han selv ved det, mens Mark Pysyk (tv.) følger op. (Foto: AP/Gary Wiepert)

Så har man set det med. En målmand scorer selvmål med pucken gemt i egne bukser ...

Det var, hvad der - utilsigtet - skete for Mikkel Bødkers holdkammerat Mike Smith i Phoenix Coyotes i holdets kamp mod Buffalo Sabres før jul.

Efter en parade ryger pucken op i luften, og da Mike Smith ikke ved, hvor den er henne, glider han per automatik tilbage i målet - men uden at vide, at pucken er faldet ned bag ham og landet i hans bukser.

Se også: Av! Hockey-spiller skamferet i grimt uheld

Derved kommer Smith uheldigvis til selv at transportere pucken over målstregen. Og ekstra uheldigt: Det var Bostons sejrsmål til 2-1 i overtiden af opgøret i den nordamerikanske NHL-liga.

Buffalos Mark Pysyk blev officielt noteret for scoringen, som Smith ikke var helt tilfreds med:

- Hvis de (dommerne, red.) ikke kan se pucken, bør de vel stoppe spillet. Det skete ikke, siger Mike Smith.

Se også: Dansker scorer spektakulært mål i NHL

Hans målmandskollega i Buffalo Sabres, Ryan Miller, har ondt af Smith:

- Jeg har aldrig set noget lignende. Det var lidt uheldigt for Smith. Jeg tror, han vil ryste på hovedet i et stykke tid. Den slags skete ikke for os. Det var en lille julegave, og vi tog imod den, siger Ryan Miller til NHL's hjemmeside.

Se situationen i tv-klippet over artiklen.

1 af 2 Mark Pysyk har afsluttet i første omgang, men Mike Smith blokerer, så pucken ryger op i luften. (Foto: Gary Wiepert)
2 af 2 Her kan man se, hvordan pucken lander i Mike Smiths bukselinning, uden at han selv ved det, mens Mark Pysyk (tv.) følger op. (Foto: AP/Gary Wiepert)
0 kommentarer
Vis kommentarer