To NHL-spillere VM-klar for Danmark

Jannik Hansen melder sig klar til næste måneds A-VM i Hviderusland

Jannik Hansen melder sig VM-klar. (Foto: AP)
Jannik Hansen melder sig VM-klar. (Foto: AP)

De danske chancer for VM-succes blev søndag mærkbart forbedrede.

Vancouver Canucks-profilen Jannik Hansen har meldt sig klar, meddeler Danmarks Ishockey Union.

Den 28-årige wing kan dermed repræsentere Danmark ved sit femte VM efter debuten i Østrig i 2005.

- Jeg glæder mig til at komme hjem og spille i de rød-hvide farver. Det er altid en ære, at repræsentere Danmark, siger Jannik Hansen i en kommentar til udtalelsen.

At det overhovedet kunne komme på tale skyldes, at Canucks ikke formåede at spille sig i playoffs i NHL og dermed har ladet Hansen rejse.

- Jeg er selvfølgelig glad for, at Jannik har takket ja til at stille op. Det er en god tradition at de danske NHL’ere kommer hjem, og det håber jeg fortsætter. De tilfører alle aspekter til et ishockeyhold, og Jannik er både hurtig, stærk og erfaren, siger Danmarks debuterende landstræner, Jan Karlsson.

Her skriver Blue Jackets historie

Historisk: Blue Jackets slår Penguins i anden OT

Jannik Hansen har spillet 38 landskampe for Danmark. Han er noteret for syv mål og syv assists.

I denne sæson blev han noteret for 11 mål og ni assists i 70 kampe for Canucks.

Danmark åbner VM mod Sveriges verdensmestre og OL-sølvvindere 10. maj. Derudover er Danmark i gruppe med Canada, Tjekkiet, Norge, Slovakiet, Italien og Frankrig.

Ifølge ishockeylandsholdets officielle Facebook-side er Vancouvers Nicklas Jensen også VM-klar for Danmark.

0 kommentarer
Vis kommentarer