Mere NHL-klasse til dansk VM-hold

Oliver Lauridsen fra Philadelphia Flyers meldt klar til VM

Oliver Lauridsen (t.v.) spiller VM for Danmark. (Foto: AP)
Oliver Lauridsen (t.v.) spiller VM for Danmark. (Foto: AP)

Det danske ishockeylandshold styrkes yderligere frem mod VM, idet NHL-spilleren Oliver Lauridsen har meldt sig klar.





Lauridsens NHL-hold Philadelphia Flyers blev onsdag slået ud af slutspillet med et 2-1-nederlag i den syvende og afgørende kamp mod New York Rangers.

Også Jannik Hansen og Nicklas Jensen fra Vancouver Canucks og Mikkel Bødker fra Phoenix Coyotes er meldt klar til VM.

Den endelige VM-trup udtages lørdag aften efter den sidste danske testkamp mod Hviderusland i Minsk.

VM starter den 9. maj, mens Danmark spiller første kamp 10. maj mod Sverige.

Se også: Landstræner tavs om rokader før VM

0 kommentarer
Vis kommentarer