TV: Dansk kollaps mod Frankrig

Fire franske scoringer i tredje periode punkterede Danmark og forhåbninger om kvartfinale ved VM i Hviuderusland

Danmark faldt sammen i tredje periode mod Frankrig. (Foto: Sergei Grits/AP)
Danmark faldt sammen i tredje periode mod Frankrig. (Foto: Sergei Grits/AP)

MINSK (Ekstra Bladet): Danmark er færdig ved VM i Hviderusland.

For med 6-2-nederlaget til Frankrig, der vendte kampen fuldstændig med fire mål i tredje periode, forduftede den sidste chance for en kvartfinaleplads.

Kun en sejr kunne have skabt rød-hvid spænding, men nu må danskerne i stedet indstille sig på at spille om de sekundære placeringer.

Det må de efter en kamp, hvor danskerne igen åbnede skidt og allerede efter godt et minuts spil stod 1-0 til Frankrig.

Markus Lauridsen fik ikke lukket af for den franske kaptan Laurent Meunier. Det gav ham plads til at spille på tværs til Julien Desrosiers, som let kunne banke franskmændene foran.

Se lynscoring mod Danmark af Frankrig

Danskerne fik dog stille og roligt rystet starten af sig og kom bedre med i kampen, selv om tempoet ikke var som mod tjekkerne.

Alligevel lykkedes det at komme på tavlen.

Med fem minutter igen vandt Julian Jakobsen en faceoff til Kim Staal, der fik skovlet pucken tilbage til Jesper B. Jensen. Han tog chancen fra blå linje, og det ikke voldsomt hårde skud tog lige netop franske Nicolas Besch og snød fuldstændig Cristobal Huet i det franske mål.

Udligning: Danmark får hjælp af Frankrig

Det gav danskerne tro på tingene, men desværre tændte det også franskmændene, der med et minut tilbage af perioden igen angreb uimodståeligt.

Her fik Antoine Roussel alt for meget plads i højre side, hvor han ubesværet kunne spille pucken forbi Simon Nielsen til fransk føring.

TV: Frankrigs førstekæde straffer Danmark

Anden periode var mere lige, men desværre skæmmet af, at Jannik Hansen efter nærkontakt med pucken måtte en tur i omklædningsrummet med en stor flænge i hagen. Den blev lappet, og Vancouver-wingen kom retur på isen i en blodfri trøje med nr. 75. Et stykke fra hans normale nr. 36.

Danskerne arbejdede godt og havde fortjent en udligning. Det mente Kim Staal formentlig også, da han med fem minutter tilbage af perioden resolut tog chancen med et slagskud, og det kan han altså.

Pucken styrede mod det franske mål, og så kunne Jesper Jensen styre den det sidste stykke ind bag Huet til dansk udligning 2-2.

Bum! J. Jensen scorer på Staals langskudsassist

Det var startskuddet til en god dansk periode, hvor Morten Poulsen med lidt held i sprøjten havde bragt Danmark på 3-2 med to minutter igen af perioden. Og med 20 sekunder igen var Kim Staal tæt på at få pucken til frit skud foran mål.

Til tredje periodes start havde Jannik Hansen iklædt sig en ny ren trøje og spillede nu i nr. 8.

Det bragte tydeligvis ikke held til de danske spillere, der halvvejs i perioden blev skøjtet baglæns ud af turneringen.

Først tabte Julian Jakobsen pucken bag mål, så Pierre-Édouard Bellemare kunne bringe Frankrig foran 3-2.

Kort efter øgede Stéphane da Costa til 4-2. Og i minutterne efter blev det til 5-2 ved Antonin Manavian.

Se også: Canada topper pulje med VM-sejr over Sverige

Her mistede danskerne helt modet, og der blev ikke gjort meget modstand, da Stéphane da Costa opfangede en mislykket clearing fra Stefan Lassen og blev dobbelt målscorer med sin scoring til tenniscifrene 6-2.

TV: Her slutter den franske massakre

Dansk kollaps i Hviderusland, hvor nedrykning sådan set stadig er i spil. Det kræver dog en italiensk sejr over Sverige i aften-kampen, og det lyder på ingen måde sandsynligt.

Danmark får mulighed for oprejsning tirsdag, hvor Slovakiet er modstanderen.

Her er det stadig vigtigt med en sejr, da Danmark dermed kan ende som nr. fem i gruppen (hvis Canada gør deres pligt og slår Norge), hvilket betyder flere point til verdensranglisten og en bedre seedning til næste VM.

0 kommentarer
Vis kommentarer