Odense vinder syvende kamp i Aalborg

Odense er klar til semifinalen i AL-Bank Ligaens slutspil. To mål i første periode afgjorde kampen i Aalborg

Efter at have misbrugt to matchbolde i kvartfinaleserien mod Aalborg Pirates lykkedes det for Odense Bulldogs' ishockeyhold i tredje og sidste forsøg at avancere til semifinalerne i AL-Bank Ligaen.

Fynboerne vandt syvende og afgørende kamp mod nordjyderne med 3-0, takket være to mål i første periode.

Andreas Sundin og Esben Nielsen sørgede med to minutters mellemrum for at give fynboerne en god start på kampen.

Skudstatistikken i anden periode sagde 15-3 i Aalborg-favør, men Jens Holmström i Odense-målet lod sig ikke overliste.

I tredje periode kastede Aalborg alt frem, og i slutfasen forsøgte man sig også med at tage målmanden ud.

Det resulterede dog blot i, at Rasmus Ericsson kunne afgøre kampen i tomt mål for Odense.

Efter opgøret i Gigantium i Aalborg valgte Frederikshavn Whitehawks sin semifinalemodstander, som bliver Rødovre Mighty Bulls.

Det betyder samtidig, at Sønderjyske og Odense Bulldogs mødes i den anden semifinale.

Begge semifinaleserier indledes tirsdag 19. marts. Frederikshavn og Sønderjyske har hjemmebanefordel som de bedst placerede hold i grundspillet.

[[

DM kvartfinaler, 6. kamp

Esbjerg-SønderjyskE 0-5 (0-2, 0-1, 0-2)
Mål: 0-1 Brock Hooton, 0-2 Nikolaj Murholt, 0-3 Mads Lund, 0-4 Brock Hooton, 0-5 Tyler Gotto
Udvisninger: Esbjerg 1 x 10 min. og 6 x 2 min., SønderjyskE 1 x 10 min. og 4 x 2 min.
Tilskuere: 2.019.
SønderjyskE videre med 4-2 i kampe.

Rødovre-Herning 3-2 (1-0, 0-0, 1-2, 1-0)
Mål: 1-0 Rasmus Astrup, 1-1 Mathias Nøhr Pedersen, 2-1 Jannik Karvinen, 2-2 Lasse Lassen, 3-2 Jannik Karvinen
Udvisninger: Rødovre 1 x 20 min. og 3 x 2 min., Herning 1 x 20 min. og 4 x 2 min.
Tilskuere: 3.091.
Rødovre videre med 4-2 i kampe.

Odense-Aalborg 1-3 (1-2, 0-0, 0-1)
Mål: 1-0 Jesper Olofsson, 1-1 Kasper Jensen, 1-2 Mads Møller, 1-3 Mathias Månsson
Udvisninger: Odense 4 x 2 min., Aalborg 2 x 2 min.
Tilskuere: 2.451.
Stillingen er 3-3 i kampe.

Der spilles bedst af syv kampe.

]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere