Gøg og Hockey i Isligaen

Selv om Copenhagen Hockey er gået konkurs – er det langt fra slut med elite-ishockey i Hvidovre

Copenhagen Hockey kan genopstå på ny licens til næste sæson. (Foto: Mogens Flindt)
Copenhagen Hockey kan genopstå på ny licens til næste sæson. (Foto: Mogens Flindt)

Dansk Ishockey Union strammede konkurs-reglerne efter 2008-09-sæsonen, men der er mulighed for, at man alligevel kan være Isliga-hockey i Hvidovre.

Torsdag meddelte Copenhagen Hockey ellers, der har hjemme i Hvidovre, at klubben er gået konkurs. Og trods reglerne den gang blev strammet, så man ikke i efterfølgende sæson kunne stille op på ny i Isligaen, så er der fundet et smuthul.

Copenhagen Hockey har nemlig tre moderklubber. Den spillede indtil torsdag på Gladsaxe Ishockeys-licens – og derfor kan en ny klub næste år spille på Hvidovres licens. Det kræver blot grønt lys fra DIU.

- Med hensyn til næste sæson siger vores regler, at klubben med ligalicensen, Gladsaxe, får et års karantæne i ligaen. Hvad gælder de to andre klubber, Hvidovre og KSF, vil vi se nærmere på spørgsmålet i de nærmeste uger, siger Enver Hansen til a-bankligaen.dk

Direktør: Vi vil gerne fortsætte
Direktør hos Copenhagen Hockey Thomas Friberg har i de seneste måneder arbejdet hårdt for at sikre Copenhagen Hockeys overlevelse, og har naturligvis i det arbejde loddet stemning for videre deltagelse i ligahockey, specielt i postnummer 2650 Hvidovre.

- Det vil være rigtig ærgerligt, hvis ligaen igen skulle ned på otte hold. Det var jo ikke specielt holdbart sidste gang, det skete. Hvis forudsætningerne er i orden vil vi gerne fortsætte, men det kræver selvfølgelig, at DIU giver grønt lys. Moderklubben og kommunen har givet positive tilsagn, siger Copenhagen-direktør Thomas Friberg til AL-Bankligaen.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere