Her får stjernen skåret akillessenen over

Verdens bedste ishockeyback, Erik Karlsson, der er klubkammerat med Peter Regin i Ottawa Senators, fik i nat skåret akillessenen over i en tackling

Man kan med det samme på Erik Karlssons ansigt se, at der er noget galt. (Foto: AP)
Man kan med det samme på Erik Karlssons ansigt se, at der er noget galt. (Foto: AP)

Sæsonen i NHL er blevet halveret på grund af lockout, men for Ottawa Senators' Erik Karlsson er den allerede slut.

For i nat fik den svenske superstjerne, der sidste år vandt Norris Trophy som NHL's bedste back, skåret sin venstre akillessene over efter en mildest talt klodset tackling fra Pittsburgh Penguins' Matt Cooke.

Karlsson var på isen i Senators' powerplay, da han i det ene hjørne af banen forsøgte at få kontrol over pucken. Her blev han tacklet bagfra af Cooke, der hævede sin venstre skøjte, så klingen hamrede ind i Karlssons læg.

Den 22-årige svensker faldt straks til isen og måtte hjælpes fra banen. Klubben bekræftede senere, at hans akillessene er revet over, at det kræver en operation, og at Karlsson er ude på 'ubestemt tid'.

Læs også:

Se også: Jannik Hansen lyner i ny Vancouver-sejr

Senators-kaptajn Daniel Alfredsson tog den alvorlige mine på efter kampen.

- Det føles forfærdeligt, og jeg føler virkelig med ham.

- Det er et hårdt slag for holdet, sagde den rutinerede svensker om sin landsmands skade.

Karlsson er den tredje af Ottawa Senators' absolutte stjerner, der er ude med skade. Jason Spezza er ude lang tid efter en rygoperation, mens Milan Michalek blev skadet under opvarmningen - formentlig dog ikke i så lang tid.

Læs også:

Se også: TV: Iskold straffescoring af Bødker

Alligevel er det noget, der kan mærkes for Ottawa-træner Paul MacLean.

- Erik er uden tvivl en af ligaens bedste spillere, og det er naturligvis et stort tab for os, siger træneren, før han retter sin vrede mod Matt Cooke.

- Vi ved alle, hvem der var indblandet i situationen, men skader er en del af sporten.

- Det er uheldigt, at det sker på et tidspunkt, hvor spillet kunne være stoppet inden, siger han.

Selv bedyrer Matt Cooke sin uskyld og karakteriserer hændelsen som et uheld.

- Det var helt igennem et uheld, og jeg har det naturligvis dårligt med det.

- Selvfølgelig er det ikke noget, jeg forsøger at gøre med vilje. Det er sket et par gange de senere år, og det er forfærdeligt sagde Matt Cooke.

Penguins vandt i øvrigt kamen 4-2 blandt andet efter storspil af superstjernen Sidney Crosby, der blev registreret for tre point.

1 af 3 Den svenske stjerneback måtte hjælpes fra banen. Han blev med det samme båret ud i omklædningsrummet og efterfølgende på hospitalet. (Foto: AP)
2 af 3 
3 af 3 Man kan med det samme på Erik Karlssons ansigt se, at der er noget galt. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere