OL-drømmen bristet efter dansk nederlag

1-2-nederlag til Slovenien slukker de danske OL-drømme efter blot to kampe

Danmark skuffede (Foto: Jan Korsgaard)
Danmark skuffede (Foto: Jan Korsgaard)

VOJENS (ekstrabladet.dk): En historisk chance er forpasset, og en uendelig lang weekend er gået i møde af de danske ishockeyherrer.

For med 2-1-nederlaget til Slovenien brast den OL-drøm, der, siden hjemmebanefordelen blev en realitet i sommer, havde spiret i brystet på enhver ishockeyfan.

Nu er det slut efter blot to kampe. Slovenien har overraskende kvalificeret sig efter to sejre. De kan ikke hentes i kvalifikationens Gruppe F - og dermed er de sidste to kampe, der først spilles søndag, ganske uden betydning.

Danskerne havde ellers sluppet tøjlerne og spillede langt mere frisk til end i den første kamp mod Ukraine. Men der manglede stadig skarphed i de mange afslutninger, de rød-hvide kom frem til.

Læs også:

Se også: Dansk sensation chokerer ishockeyformand

Anderledes effektive var slovenerne, der med rapt spil gjorde kampen spektakulær og seværdig.

Danskerne havde dog overvægt af spil, men de var sårbare over for de hurtige slovenere - og især David Rodman.

Tre et halvt minut inde i anden periode satte han Stefan Lassen af og kom alene igennem med Frederik Andersen. Det udnyttede han stensikkert og scorede til 1-0.

Larmende tavshed i SE Arena, men de knap 5000 tilskuere fik snart noget at juble over. 43 sekunder senere, for at være helt præcis. Her endte en faceoff hos Nichlas Hardt, der snurrede rundt om sig selv og trak pucken op i nettaget bag Robert Kristan i det slovenske mål.

Bummelum, og så var der dømt dansk dominans.

Læs også:

Se også: Ærgerlig dansker: Troede vi skulle score 100 mål

Slovenerne blev trykket i bund, men de var farlige på kontra. Alt for farlige.

Godt tre minutter før periodepausen blev gentagne danske chancer ikke udnyttet, og så blev raketten Rodman sendt af sted igen - og på ny med dræbende præcision.

Han skøjtede let fra det danske forsvar og sendte med endnu en scoring Slovenien på Sochi-kurs.

Tredje periode blev et langt dansk pres, men slovenerne forsvarede sig klogt - også da Danmark i en periode trak Frederik Andersen ud af målet for at spille i overtal.

Slovenerne kan nu se frem til at spille OL, mens danskerne skal spille en betydningsløs kamp på søndag mod Hviderusland.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere