Før OL-brag: Små ændringer til i aften

Landstræner Per Bäckman hiver ingen kaniner op af hatten til aften, men giver formentlig spilletid til Lasse Lassen

Lasse Lassen (t.h.) får formentlig chancen mod Slovenien. (Foto: Jan Korsgaard)
Lasse Lassen (t.h.) får formentlig chancen mod Slovenien. (Foto: Jan Korsgaard)

VOJENS (Ekstra Bladet): I Danmarks åbningskamp mod Ukraine kørte landstræner Per Bäckman en stram linje. Således brugte han kun seks backer, og der blev ikke roteret i de fire angrebskæder for at spare på kræfterne.

Det betyder, at to Herning-spillere - forward Lasse Lassen og back Rasmus Nielsen - stadig har spilletid til gode.

Læs også:

Se også: OL-kvalifikationen: Vi har styr på Slovenien

Men det bliver der formentlig rettet op på til aftenens kamp mod Slovenien - i hvert fald for den ene af parterne.

- Ja, Lasse Lassen kommer nok i kamp. Han har vist rigtig god form på det seneste, så han får nok chancen mod Slovenien, siger landstræneren, der i første omgang ikke overvejer at sende Rasmus Nielsen i kamp.

- Defensiven spillede godt. De seks backer lukkede godt af. Så der er umiddelbart ingen grund til at ændre noget der.

Læs også:

Se også: Vicekaptajn: Niveauet skal hæves

Landstræneren har heller ingen planer om at skifte på målmandsposten, selv om han har tre målmænd til rådighed. Der bliver genvalg til Frederik Andersen.

- Frederik kommer frisk hertil, og han har brug for kampe. Derfor spiller han. Det havde selvfølgelig været anderledes, hvis han havde spillet dårligt og kostet mål. Så havde jeg byttet ham, siger Per Bäckman.

[[[[[[[[[[[[[[[[[

Programmet for denne uges kvalifikation til vinter-OL i russiske Sochi næste år:

Torsdag 7. februar
16.00 Hviderusland-Slovenien 2-4
20.00 Danmark-Ukraine 2-0

Fredag 8. februar
17.00 Hviderusland-Ukraine 6-0
21.00 Danmark-Slovenien 1-2

Søndag 10. februar
14.00 Slovenien-Ukraine
18.00 Danmark-Hviderusland

Kun det bedste hold går videre til OL. Alle Danmarks kampe vises direkte på TV3 Sport.

]]]]]]]]]]]]]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere