OL-kvalifikationen: Vi har styr på Slovenien

Slovenien vandt overraskende over Hviderusland, men Danmark bliver ikke taget på sengen, forsikrer Mads Bødker

Mads Bødker tager en masse selvtillid med sig ind i kampen mod Slovenien - for det er en modstander, Danmark slog lige før jul. (Foto: Claus Bonnerup)
Mads Bødker tager en masse selvtillid med sig ind i kampen mod Slovenien - for det er en modstander, Danmark slog lige før jul. (Foto: Claus Bonnerup)

VOJENS (ekstrabladet.dk): Når Danmark i aften møder Slovenien, så er det et dansk mandskab under pres. Ganske enkelt fordi Slovenien i sin første kamp leverede en stor overraskelse ved at slå Hviderusland.

Det betyder nemlig, at hvis Slovenien vinder i ordinær tid over Danmark, så tager de yderligere tre point og OL-pladsen, da de så ikke hentes af nogen af de øvrige hold - det kræver i hvert fald, at Ukraine højst usandsynligt vinder over Hviderusland i aftenens første kamp.

Læs også:

Se også: Målhelten: Jeg var selv i tvivl

Men det pres har backen Mads Bødker det okay med - han frygter nemlig ikke Slovenien.

- Det bliver en minifinale og den vigtigste kamp indtil videre.

- Vi har mødt Slovenien mange gang og har egentlig ret godt styr på, hvordan de spiller. Vi mødte dem i Frankrig før jul og vandt. Vi ved, at det er et godt teknisk hold. Men vi ved, hvordan de skal spilles, siger Mads Bødker, der mentalt kan bruge den ganske vist knebne sejr - kom efter straffeslag - i Frankrig til en hel del.

- Ja, for det er dejligt at vi ved, at vi har vundet over dem i stedet for, at det er et hold, man har tabt til 10 gange. Vi ved, at vi har slået dem, så vi kommer med masser af selvtillid, pointerer han.

Læs også:

Se også: Landstræner om sejr: Jeg sagde det jo

Op til Ukraine-kampen var der lidt bekymringer i forhold til den danske defensiv, men den blev under fejet væk af de stærke danske backer. I stedet kneb det lidt med offensiven, men den er Mads Bødker overbevist om bliver forbedret til anden kamp.

- Vi skal slippe lidt mere løs fremad, for nu ved vi, at vi godt kan defensivt, siger han.

[[[[[[[[[[[[[[[[[

Programmet for denne uges kvalifikation til vinter-OL i russiske Sochi næste år:

Torsdag 7. februar
16.00 Hviderusland-Slovenien 2-4
20.00 Danmark-Ukraine 2-0

Fredag 8. februar
17.00 Hviderusland-Ukraine 6-0
21.00 Danmark-Slovenien 1-2

Søndag 10. februar
14.00 Slovenien-Ukraine
18.00 Danmark-Hviderusland

Kun det bedste hold går videre til OL. Alle Danmarks kampe vises direkte på TV3 Sport.

]]]]]]]]]]]]]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere