Dansk anfører: Vi havde styr på ukrainerne

Fredagens opgør mod Slovenien bliver en tæt kamp, som først afgøres i tredje periode, mener Morten Green

Morten Green ser frem til aftenens gyser mod Slovenien, hvor nederlag er ensbetydende med farvel til OL-drømmen. (Foto: Jan Korsgaard)
Morten Green ser frem til aftenens gyser mod Slovenien, hvor nederlag er ensbetydende med farvel til OL-drømmen. (Foto: Jan Korsgaard)

Anfører Morten Green erkender, at Danmark ikke spillede op til sit bedste, da Ukraine blev besejret 2-0 i OL-kvalifikationen i ishockey, men det havde også været for meget forlangt mod et motiveret ukrainsk hold.

- De spillede deres chance, men vi stod heldigvis udmærket i vores defensiv. De var kun farlige i deres powerplay, og så må vi leve med, at vores eget angrebsspil ikke sad, som det skulle.

- Det føltes som om, at vi havde helt styr på dem i tredje periode, siger Green.

Læs også:

Se også: Storm skabte bølgegang i dansk ishockey-triumf

Han havde ikke noget forhåndskendskab til ukrainerne, der viste sig at være lige så kantede, som han forestillede sig.

- Det var lige så svært, som jeg havde regnet med. Det er ikke altid en fordel at møde det lavest rangerede hold i den første kamp, for de kommer ud med en masse gejst og energi, og det gjorde de også i dag, siger målscorer Green, der havde sidste stav på Danmarks andet mål.

Læs også:

Se også: Landstræner om sejr: Jeg sagde det jo

Han skal sammen med holdkammeraterne forberede sig på en lille gruppefinale mod Slovenien fredag.

- Hvis vi taber, er vi væk. Jeg tror ikke, at slovenerne smider den væk i den sidste kamp mod Ukraine, siger anføreren og spår en lige så tæt kamp som mod ukrainerne, der heller ikke bliver afgjort før i tredje periode.

Slovenien besejrede overraskende Hviderusland med 4-2 i torsdagens tidligere kamp

[[[[[[[[[[[[[[[[[

Programmet for denne uges kvalifikation til vinter-OL i russiske Sochi næste år:

Torsdag 7. februar
16.00 Hviderusland-Slovenien 2-4
20.00 Danmark-Ukraine 2-0

Fredag 8. februar
17.00 Hviderusland-Ukraine 6-0
21.00 Danmark-Slovenien 1-2

Søndag 10. februar
14.00 Slovenien-Ukraine
18.00 Danmark-Hviderusland

Kun det bedste hold går videre til OL. Alle Danmarks kampe vises direkte på TV3 Sport.

]]]]]]]]]]]]]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere