Slovenien laver ravage i Danmarks gruppe

Slovenien slog uventet favoritterne fra Hviderusland 4-2 og åbnede dermed Danmarks OL-kval-gruppe helt op

Slovensk sensation (Foto: Jan Korsgaard)
Slovensk sensation (Foto: Jan Korsgaard)

VOJENS (Ekstra Bladet): Efter blot en enkelt kamp i OL-kvalifiktionens Gruppe F er den første overraskelse allerede en realitet.

Den kom nemlig, da Slovenien i aftenens tidlige kamp besejrede Hviderusland 4-2 (1-0, 1-2, 2-0).

Et resultat, der betyder, at Hviderusland nu er presset til at vinde deres to kommende kampe for stadig at kunne komme til OL.

Se også:

Se også: VM-helt betalte prisen for tre hjernerystelser

For Danmark betyder det derimod, at de uanset resultatet mod Ukraine skal vinde over Slovenien fredag. En slovensk sejr i ordinær tid betyder nemlig, at de ikke kan hentes og derfor piller al spænding ud af søndagens program, hvor der ellers var lagt op til en regulær finale mellem Danmark og Hviderusland. Ukraine kan dog med en sejr over de rød/hvide i dag også komme i spil til gruppesejren.

Den kan Slovenien altså forpurre, og det kommer efter en kamp, hvor de spillede frisk til fra start.

Kampen udviklede sig ellers helt efter forventning med Hviderusland i pres. Alligevel var det Slovenien, der kort før pause udnyttede et powerplay og bragte sig foran ved Andrei Stas.

Se mere:

Se også: Bookmakere: Dansk oprejsning i aften

Den føring blev fordoblet knap to minutter inde i anden periode – igen i et powerplay. Her blev den hviderussiske defensiv spillet fuldstændig tynd, så Robert Sabolic uden problemer kunne sende pucken forbi Vitali Koval i målet.

Pludselig var hviderusserne rådvilde og tæt på at gå i panik. Men de rutinerede spillere fra det lokale KHL-storhold Dinamo Minsk, og de fik på et enkelt minut midtvejs i anden periode bragt balance i regnskabet.

Først udnyttede Alexander Kulakov en powerplaysituation, og dernæst fik Andrei Stepanov med et par smukke detaljer vristet sig fri udlignet.

Så var kampen pludselig vendt, og slovenerne måtte i defensiven.

Se også:

Se også: Dansk kaptajn: Øh ... Ukraine?

Men Hviderusland formåede ikke at udnytte overtaget, så slovenerne kom ud til tredje periode med fornyet tro på tingene.

Og det gav straks resultat. Tomaz Razingar udnyttede blot to minutter inde i perioden med usvigelig sikkerhed et straffeslag.

Igen mistede Hviderusland grebet om kampen, der reelt blev lukket med 10 minutter igen, da David Rodman scorede til 4-2.

Slovenien stryger dermed til tops i Gruppe F med tre point.

[[[[[[[[[[[[[[[[[

Programmet for denne uges kvalifikation til vinter-OL i russiske Sochi næste år:

Torsdag 7. februar
16.00 Hviderusland-Slovenien 2-4
20.00 Danmark-Ukraine 2-0

Fredag 8. februar
17.00 Hviderusland-Ukraine 6-0
21.00 Danmark-Slovenien 1-2

Søndag 10. februar
14.00 Slovenien-Ukraine
18.00 Danmark-Hviderusland

Kun det bedste hold går videre til OL. Alle Danmarks kampe vises direkte på TV3 Sport.

]]]]]]]]]]]]]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere