Efter overraskelse: Et stort slag mod Danmark

Trods godt spil mod Hviderusland anser den slovenske landstræner sit mandskab som klare underdogs mod Danmark

VOJENS (Ekstra Bladet): Det var en tilfreds, men meget ydmyg slovensk træner, der efter 4-2-sejren over Hviderusland mødte pressen i SE Arena i Vojens.

Matjaz Kopitar roste i store vendinger Hviderusland som et stærkt hold, men påpegede, at alle slovenere var helt oppe på dupperne

- Det var Hviderusland, der i Bratislava (VM 2011, red.) slog os 7-1 og sendte os ned i Division I. Det her var en lille hævn.

- Men vi har kun vundet den første - vi har to hårde kampe tilbage, sagde Matjaz Kopitar.

Læs også:

Se også: Slovenien laver ravage i Danmarks gruppe

Den først af dem er fredag aften, hvor modstanderen er Danmark. En modstander, træneren over for Ekstra Bladet ikke afslørede de store forkromede planer om.

Hvordan ser du jeres chancer i morgen mod Danmark?

- Tja, hvordan så du vores chancer i dag?

Ikke så gode.

- Præcis. Vi er underdogs mod alle hold.

- Men det bliver et stort slag i morgen mod Danmark. De er værter for turneringen af en grund.

Vil du ændre noget til den kamp?

- Det ved jeg ikke. Jeg har stadig denne kamp så tæt på. Jeg vil sove godt i nat og så beslutte mig i morgen, sagde Matjaz Kopitar.

[[[[[[[[[[[[[[[[[

Programmet for denne uges kvalifikation til vinter-OL i russiske Sochi næste år:

Torsdag 7. februar
16.00 Hviderusland-Slovenien 2-4
20.00 Danmark-Ukraine 2-0

Fredag 8. februar
17.00 Hviderusland-Ukraine 6-0
21.00 Danmark-Slovenien 1-2

Søndag 10. februar
14.00 Slovenien-Ukraine
18.00 Danmark-Hviderusland

Kun det bedste hold går videre til OL. Alle Danmarks kampe vises direkte på TV3 Sport.

]]]]]]]]]]]]]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere