Dansk kaptajn: Øh ... Ukraine?

Kendskabet til Danmarks første modstander i OL-kvalen er ikke stor, medgiver kaptajn Morten Green

Morten Green kender ikke meget til Ukraine, men hans mavefornemmelse er god forud for OL-kval-kampen torsdag. (Foto: Jan Korsgaard)
Morten Green kender ikke meget til Ukraine, men hans mavefornemmelse er god forud for OL-kval-kampen torsdag. (Foto: Jan Korsgaard)

Det er lidt en ubekendt modstander, Danmark står over for i morgen, når de indleder jagten mod OL-billetterne mod Ukraine i Vojens.

Ukrainerne led i sommer den bet at rykke ned fra ishockeyens næstbedste række, Division IA. Derfor skal den tidligere A-nation til sommer spille VM i Division IB på hjemmebane mod Holland, Estland, Litauen, Polen og Rumænien.

Læs også:

Se også: NHL-emne ryger direkte i andenkæden

I tilgift er der afbud fra flere af de spillere, der ellers burde have båret holdet i de krævende kvalifikationskampe, men der er dog spillere fra den stærke russiske kontinental-liga KHL.

Derfor er det svært at spå om holdets styrke - også for landsholdskaptajn Morten Green.

Læs også:

Se også: Landstræner inden OL-kval: Det er rene cup-kampe

- Vi ved ikke specielt meget om Ukraine. Vi ved, at vi burde være det stærkeste hold, siger han og påpeger, at en kort turnering som en OL-kvalifikation kan byde på mange overraskelser.

- Vi har lært mange gange, at det er alle tre kampe, der gælder. Alle taler om kampen mod Hviderusland som en finale. Men det kan sagtens blive en gruppe, hvor alle slår alle.

- Men jeg har en god mavefornemmelse. Vi er mere optimistiske denne gang, end vi har været før, siger Morten Green, der tre gange tidligere har forsøgt at spille de rød-hvide til OL - uden at lykkes.

[[[[[[[[[[[[[[[[[

Programmet for denne uges kvalifikation til vinter-OL i russiske Sochi næste år:

Torsdag 7. februar
16.00 Hviderusland-Slovenien 2-4
20.00 Danmark-Ukraine 2-0

Fredag 8. februar
17.00 Hviderusland-Ukraine 6-0
21.00 Danmark-Slovenien 1-2

Søndag 10. februar
14.00 Slovenien-Ukraine
18.00 Danmark-Hviderusland

Kun det bedste hold går videre til OL. Alle Danmarks kampe vises direkte på TV3 Sport.

]]]]]]]]]]]]]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere