Forrygende Frans matchvinder igen

Den danske Islanders-forward blev kampens afgørende spiller med først en udligning og siden et iskoldt straffeslag

29-årige Frans Nielsen er i gang med sin ottende sæson i New York Islanders. (Foto: AP/Gene J. Puskar)
29-årige Frans Nielsen er i gang med sin ottende sæson i New York Islanders. (Foto: AP/Gene J. Puskar)

Frans Nielsen har gang i en helt forrygende sæson for New York Islanders i den nordamerikanske ishockeyliga NHL og demonstrerede det igen natten til lørdag.

Den danske forward blev kampens afgørende spiller, da Islanders besejrede Ottawa Senators med 5-4.

Først udlignede den danske landsholdsstjerne til 4-4 i tredje periode, og siden afgjorde han kampen med en iskold scoring i straffeslags-afgørelsen - som eneste målscorer på de fem forsøg, der nåede at blive afviklet. Se højdepunkter fra kampen her.

Se også: NHL: Kejser Frans imponerer

Med 16 point (otte mål og otte assist) i 13 kampe er Frans Nielsen newyorkernes topscorer i indeværende sæson foran Kyle Okposo og John Tavares med hver 14 point.

Og samlet er danskeren nummer seks på topscorerlisten i verdens bedste ishockeyliga efter navne som Sidney Crosby og Steven Stamkos, der ligger nummer et og to med henholdsvis 22 og 19 point.

Peter Regin var på isen i ca. 12 minutter mod sin gamle klub på sin gamle hjemmebane, men uden at komme på pointtavlen.

Islanders er efter sejren på andenpladsen i Metropolitan Division og samlet nummer syv i Eastern Conference.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere