TV: Se superscoring af Mikkel Bødker

I nat var det Mikkel Bødkers tur til at blive en afgørende spiller i NHL med smuk scoring for Phoenix Coyotes

Frans Nielsen har gang i en supersæson for New York Islanders, og i Arizona er Mikkel Bødker også godt kørende for Phoenix Coyotes.

Det demonstrerede den 23-årige wing, da han med en smuk solotur udlignede til slutresultatet 2-2 mod San Jose Sharks i en kamp, som Coyotes siden vandt i straffeslag - trods en afbrænder af Mikkel Bødker, der forleden blev matchvinder med netop den afgørende straffeslags-scoring!

Se også: TV: Her afgør Bødker NHL-kamp

Danskeren blev udover målet også noteret for en assist ved Coyotes 1-0-mål af Antoine Vermette, der endte som matchvinder med den afgørende straffeslags-scoring.

Bødkers mål faldt knap ni minutter inde i tredje periode, da danskeren fra egen zone strøg op langs banden fra sin velkendte position på højre wing, satte to mand af og skar ind foran mål, hvor han fra en meget spids vinkel fik sendt pucken forbi keeper Antti Niemi - der ikke så helt skarp ud i situationen ...



Frans Nielsen, Peter Regin og co. i New York Islanders fulgte op på fredagens succes med en ny sejr, da det på hjemmebane blev 3-1 over sidste sæsons Stanley Cup-finalister fra Boston Bruins.

Og formstærke Frans Nielsen viste igen sin målfarlighed - omend det denne gang var i den forkerte ende af banen. Danskeren var nemlig ifølge nhl.com så uheldig at lave en slags selvmål, idet han uheldigt styrede pucken ind i mål ved Bostons 1-2-reducering i powerplay. Dougie Hamilton blev dog officielt noteret for målet.

Se højdepunkter fra den kamp her - Frans Nielsens 'selvmål' falder ca. 2.40 minutter inde i klippet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere