Lars Eller kollapser med Montreal i slutspilskamp

Montreal Canadiens førte med 3-1, men tabte 3-5 i Boston lørdag. Dermed glippede muligheden for samlet føring

Lars Eller og Motnreal havde ingen god dag på isen i NHL-sluispillet lørdag. (Akrivfoto: AP)
Lars Eller og Motnreal havde ingen god dag på isen i NHL-sluispillet lørdag. (Akrivfoto: AP)

Indtil ni minutter før tid så det ud til, at den danske ishockeyspiller Lars Eller og hans klub Montreal for anden kamp i træk skulle vinde over Boston i NHL-slutspillet.

Da førte Montreal med 3-1, men hjemmeholdet Boston scorede fire gange siden og vandt med 5-3 og udlignede dermed kvartfinalen til 1-1 i kampe.

Se også: Lars Eller assisterede i Montreal-sejr

Boston reducerede til 2-3 ni minutter før tid og scorede siden tre mål på fire minutter.

Lars Eller lavede ingen point i opgøret, men sad i straffeboksen to gange i anden periode.

Natten til søndag indleder den danske målmand Frederik Andersen og Anaheim deres kvartfinaleserie mod Los Angeles Kings.

Se også: Skidt dansk VM-generalprøve

Danskeren var i startopstillingen i Anaheims første seks kampe i slutspillet, men ventes at starte på bænken til denne kamp.

0 kommentarer
Vis kommentarer