Bjorkstrand banker Blue Jackets til sejr

Dansker noterede sig for tredje gang i sæsonen for flere point i samme kamp med mål og oplæg mod Dallas

Den danske ishockeyspiller Oliver Bjorkstrand lavede natten til tirsdag dansk tid et mål og et oplæg, da Columbus Blue Jackets besejrede Dallas Stars 4-1 i NHL.

26-årige Bjorkstrand åbnede ballet for hjemmeholdet i Nationwide Arena knap seks minutter inde i første periode.

Her modtog han en aflevering fra holdkammerat Jack Roslovic, der forinden var skøjtet forbi flere modstandere, inden herningenseren køligt sendte pucken i nettet fra nært hold.

Godt ti minutter inde i anden periode var Bjorkstrand så på spil igen, men denne gang i oplæggerens rolle.

Efter et hårdt pres fik han vundet pucken fra en modstander nær Dallas' mål og sendt den ind til Grégory Hofmann, der uden at tøve bankede Blue Jackets foran 2-0.

I tredje periode lykkedes det Dallas at få reduceret til 1-3, inden Alexandre Texier lukkede og slukkede for hjemmeholdet til stillingen 4-1.

Oliver Bjorkstrand blev efter kampen kåret til en af de tre bedste spillere ifølge nhl.com.

Det var tredje gang i sæsonen, at danskeren noterede sig for både mål og oplæg i samme kamp. Han har i alt lavet tre mål og seks oplæg i sæsonens første seks kampe.

Ud af de seks kampe har Columbus Blue Jackets vundet fire og tabt to.

Også danske Lars Eller og Frederik Andersen var i aktion i nattens NHL-opgør for deres respektive hold.

I Carolina leverede målmand Frederik Andersen endnu en stærk præstation, da hjemmeholdet Carolina Hurricanes fik sin femte sejr i træk ved at vinde 4-1 over Toronto Maple Leafs.

Præcis som Bjorkstrand blev Andersen også kåret som en af kampens tre bedste spillere. Det er anden kamp i træk, at han får den ære.

I Ottawa fik Lars Eller cirka 18 minutter på banen, da Washington Capitals vandt 7-5 ude over Ottawa Senators.

Eller lagde op til Capitals' fjerde scoring.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller