Oliver Bjorkstrand missede natten til søndag muligheden for at tangere en fornem klubrekord.
Den danske højrewing havde inden NHL-kampen mod New York Islanders lavet point i form af assist eller scoring i seks kampe i træk.
Havde Bjorkstrand lavet en af delene mod Islanders, ville danskeren have tangeret klubrekorden, der lyder på syv kampe i træk med point.
Rekorden tilhører Jaroslav Spacek fra 2003, Bryan Berard fra 2005 og Zach Werenski fra denne sæson.
Ud over den missede rekord tabte Bjorkstrand og resten af holdet 0-2 til Islanders.
Anders Lee scorede i første periode, og Mathew Barzal lukkede opgøret i anden periode.
Andetsteds vandt NHL's førerhold, Washington Capitals, med danske Lars Eller 5-2 over Frans Nielsen og Detroit Red Wings, der ligger i bunden af ligaen.
Den russiske superstjerne Alex Ovechkin lavede tre mål for Capitals.
Derudover leverede Frederik Andersen en fornem præstation i målet for Toronto Maple Leafs i 2-1-sejren over Buffalo Sabres.
Andersen lavede 29 redninger i kampen.
Toptræner brugte terror-metoder i danskerklub
Taget på fersk gerning: De sværeste sekunder i mit liv
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.