Bjorkstrand-succes i ny triumf

Columbus Blue Jackets vandt natten til søndag 2-1 over Ottawa Senators og fortsætter kurs mod slutspil i NHL

Bjorkstrand med assist i nat. Foto: All Over
Bjorkstrand med assist i nat. Foto: All Over

Oliver Bjorkstand stod for den afgørende assist, da hans hold, Columbus Blue Jackets, hjemme slog Ottawa Senators 2-1 i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.

Dermed fortsætter Columbus sin imponerende sejrsstime og er nu oppe på syv sejre på stribe.

Med sejren ligger holdet stadig i position til at få et wild card til slutspillet om Stanley Cup-trofæet.

Columbus ligger således et point foran New Jersey Devils og ligger lige efter Philadelphia Flyers på tredjepladsen i Metropolitan Division, der giver direkte adgang til slutspillet.

Nattens kamp mod Ottawa blev en målfattig affære. Alexandre Burrows åbnede scoringen for gæsterne 12 minutter inde i første periode.

Fire minutter senere udlignede hjemmeholdets Boone Jenner.

Stillingen holdt de efterfølgende 20 spilleminutter. Her udnyttede hjemmeholdet et powerplay til at bringe sig foran.

Pucken blev spillet lynhurtigt rundt om Ottawas spillere, og det var Oliver Bjorkstrand, der kunne lægge den til rette for Markus Nutivaara, som sendte den ind bag Ottawas keeper fra distancen.

Det var Bjorkstrands 26. assist i sæsonen. Den 22-årige herningenser er i øvrigt noteret for 11 scoringer i denne sæson.

Columbus Blue Jackets skal i de næste to kampe møde henholdsvis Boston Bruins mandag og New York Rangers dagen efter. Begge kampe spilles på udebane.

Mere ishockey herunder:
Se også: Rasende over brutalt angreb: 'Det var jo et mordforsøg'

Se også: Kom i slåskamp efter to sekunder: Så rev han legendens skæg af!

 

Mikkel Bødker og Philip Larsen hører til blandt de bedst lønnede danske ishockeyspillere. Foto: Jan Korsgaard Sport og Spil VM-afbud for millioner: Så ekstremt meget tjener de danske ishockey-stjerner

De amerikanske ishockey-kvinder har smidt tøjet i samme magasin som Caroline Wozniacki. Foto: All Over Ishockey - 15. jul. 2017 - kl. 08:36 Verdensmestre smider tøjet: Vi har store numser

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere