Blodet flød: Skud i hovedet koster dyrt

Kamprekordholderen i Winnipeg Jets sidder stadig ude, selvom det er otte måneder siden, at han blev skudt i hovedet af sin danske holdkammerat Nikolaj Ehlers

Nikolaj Ehlers er tilbage på canadisk is efter coronapausen, men hans 'skudramte' holdkammerat mangler stadig. Foto: John Woods/The Canadian Press
Nikolaj Ehlers er tilbage på canadisk is efter coronapausen, men hans 'skudramte' holdkammerat mangler stadig. Foto: John Woods/The Canadian Press

Dansk stjerne i chok: - Jeg så bare blodet

- Så snart det skete var det et chok. Jeg så ikke præcist, hvor han blev ramt, jeg så ham bare synke sammen og begynde at bløde. Man kunne se, at han ikke havde det godt.

Sådan lød det i november fra den danske stjernespiller Nikolaj Ehlers, da han ramte sin holdkammerat i Winnipeg Jets Bryan Little direkte i hovedet med et slagskud.

Siden har klublegenden været opereret for en sprængt trommehinde, ligesom han efter hjernerystelsen har lidt af svimmelhed, og selvom der nu er gået mere end otte måneder, er han stadig ikke tilbage på isen nu, hvor NHL-klubberne træner løs efter coronapausen.

- Han vil ikke være en del af vores gruppe, og han er ikke på vej til at kunne spille, siger træner Paul Maurice til Toronto Sun.

- Han var til lægen i juni og har haft udvidede test. Resultatet var, at han behøver endnu et stykke tid, før der kan tages en beslutning, siger træneren.

Kæmpestjerne og AaB-fan: Tjener mere end hele Superliga-truppen

Slår alarm: - Det bliver fodboldens NHL

32-årige Bryan Little har spillet for Winnipeg Jets siden 2011 og har klubrekorden med 843 kampe, mens han er nummer to på klubbens topscorerliste og assistliste og har lavet tredjeflest point nogensinde for klubben.

Mens Little ikke er med på træningsisen for Winnipeg Jets, så er Ehlers klar, men han er lidt bag holdkammeraterne formmæssigt, fordi han hjemme i Danmark ikke havde den store adgang til is i coronapausen.

- Det er ikke noget nyt. I Danmark er der ikke så meget is om sommeren, så det er normalt for mig, siger Ehlers til samme medie.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Ehlers tilbage på træningsisen. Foto: James Carey Lauder/Ritzau Scanpix
Ehlers tilbage på træningsisen. Foto: James Carey Lauder/Ritzau Scanpix

Bryan Little i aktion i november, inden han blev skudt ned af sin danske holdkammerat. Foto: Terrence Lee/Ritzau Scanpix
Bryan Little i aktion i november, inden han blev skudt ned af sin danske holdkammerat. Foto: Terrence Lee/Ritzau Scanpix
 

Først til sidst kunne han skøjte et par gange om ugen, og efter sin tilbagevenden til Canada har han først skullet være i en uges karantæne. Han var nemlig gennem en 16 timer lang rejse fra Danmark.

- Når man flyver fra Europa, skal man gennem en masse lufthavne og en masse fly med mange mennesker, men jeg har haft håndsprit med mig overalt, og havde maske på under hele rejsen, siger Ehlers.

Allerede kort efter episoden i november fik Ehlers talt ud med sin holdkammerat, som han ramte i hovedet.

- Jeg sendte ham en besked lige efter kampen, og jeg talte med ham i går, hvor han havde det okay. Men det føles ikke ligefrem fantastisk. Jeg ved, at sådan noget kan ske, men heldigvis er vi okay efter det her, sagde Ehlers dengang.

NHL er sat til at genstarte 28. juli og allerede dagen efter får Winnipeg og Ehlers besøg af Vancouver Canucks.

Ehlers er også stor Superliga-fan - læs om hans forhold til favoritklubben her

Var verdens største talent: Nu lever han som hjemløs

Sønnen ændrede Danmarks VM-stjerne

Frelseren Frederik er blevet kult i ishockeyens højborg

Nikolaj Ehlers er blevet superstjerne i Canada på rekordtid

Sparket blodig: Fik skøjte i ansigtet