Annonce:
Annonce:

Bryan Marchment fundet død på hotel

Den tidligere NHL-stjerne Bryan Marchment er overraskende fundet død på et hotelværelse - han blev blot 53 år

Bryan Marchment var en populær figur i San José Sharks, hvor han både optrådte som spiller i mange år og de seneste 14 år som talentspejder og leder af klubbens talentarbejde. Foto: Jeff Gross/NHLI via Getty Images
Bryan Marchment var en populær figur i San José Sharks, hvor han både optrådte som spiller i mange år og de seneste 14 år som talentspejder og leder af klubbens talentarbejde. Foto: Jeff Gross/NHLI via Getty Images
Annonce:
Følg Ishockey

Et chok har ramt ishockeyligaen NHL og i særdeleshed holdet San José Shark.

For natten til torsdag dansk tid blev den tidligere back Bryan Marchment fundet død på et hotelværelse i Montreal, hvor han opholdt sig forud for NHL-draften torsdag og fredag i byen.

Her skulle han deltage for San José Sharks, som han var talentspejder for og også repræsenterede i sine 17 år i verdens hårdeste ishockeyliga.

Dødsfaldet kom pludseligt og uden forudgående varsel. Bryan Marchment var tilsyneladende sund og rask, men blev blot 53 år, og der er ikke kommet oplysninger ud om dødsårsagen.

Den tragiske begivenhed har sendt chokbølger ud i den californiske storklub:

Annonce:

Bryan Marchment var kendt som en hårdhændet spiller, der ikke var bleg for at smide handskerne og lade næverne tale. Foto: Brian Bahr/Getty Images
Bryan Marchment var kendt som en hårdhændet spiller, der ikke var bleg for at smide handskerne og lade næverne tale. Foto: Brian Bahr/Getty Images

Bryan Marchment blev selv draftet i 1987 som nummer 16 og dermed i første runde. Det var Nikolaj Ehlers' klub, Winnipeg Jets, der sikrede sig hans underskrift. He ropholdt han sig dog blot i tre sæsoner, inden turen gik over Chicago Blackhawks, Hertford Whalers, Edmonton Oilers og Tampa Bay Lightning, inden han fandt mere ro i San José Sharks, hvor han spillede i seks sæsoner.

Her markerede han sig som en stabil, men til tider også ganske hård back, der trak en stribe af skadede modstandere i sit kølvand. Således optræder han som nummer 31 på listen over de spillere med flest strafminutter i ligaen.

Efter Sharks kom han til Colorado Avalanche, Toronto Maple Leafs og Calgary Flames, hvor han stoppede karrieren i 2006, inden han i 2008 blev tilknyttet San José som talentspejder og leder af klubbens udviklingsarbejde.

Bryan Marchment opnåede at spille 1009 kampe i NHL.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Gik du glip af:

Dansk stjerne skifter klub

FCK’s store transferplan: Jagter tre stjerner

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: