Canada hylder Danmarks hockey-drenge

Danmarks ishockey-drenge blev hyldet efter kampen mod Canada i nat

De danske hockey-drenge tabte 0-8, men blev alligevel hyldet (Foto: AP)
De danske hockey-drenge tabte 0-8, men blev alligevel hyldet (Foto: AP)

De danske ishockey-drenge tabte i nat kvartfinalen ved U20-VM mod værtsnationen Canada med hele 0-8.

Se også: Så sluttede festen: Danske hockey-drenge fik VM-smæk

Efter kampen viste ishockeyens hjemland sig fra landets sympatiske side, da der blev udvist en helt særlig gestus.

De canadiske spillere lod Danmarks spillere tage en lille æresrunde og modtage hyldesten fra de 18.448 tilskuere, inden de selv blev hyldet.

Se klippet, hvor Danmarks ishockey-drenge hyldes lige HER. (Canada kalder det selv MUST SEE)

- Mens Canada har spillet deres indledende runde i Montreal, så har Toronto adopteret Danmark som deres hold, som sitet Hockeycanada.ca skriver.

Ifølge siden blev Danmark dog buhet ud fra kampens start, da Canada trods alt skulle støttes i den indbyrdes kamp mod danskerne. Tidligere i turneringen har tilskuerne i Toronto ellers bakket op om underdog'en Danmark mod de andre europæiske lande, og derfor var sympati-hyldesten også massiv efter nederlaget mod Canada.

I den danske lejr erkender landstræner Olaf Eller, at man tabte til et bedre hold.

- Det var for meget for os at møde Canada med deres fart og fysik, siger Eller til canadiske TSN.

- Vi mødte et fantastisk hold, der med deres tempo dræbte os, siger Eller.

Hos Canadas landstræner var der glæder og lettelse over at kunne besejre danskerne.

- Vi var meget nervøse før kampen, for vi har set, hvor hårdt de kæmper, men heldigvis lykkedes det at vinde, siger Benoit Grolx.

Canadierne vandt skudstatistikken 50-14, og Danmark byttede målmand ved 7-0 et stykke inde i 3. periode.

Georg Sørensen imponerede trods 0-8 mod Canada (Foto: AP)
Georg Sørensen imponerede trods 0-8 mod Canada (Foto: AP)
 

Lille Georg Sørensen, der har stået en stor turnering, gjorde det ellers forrygende, og nederlaget kunne have været langt større, hvis ikke han havde reddet gang på gang.

- Deres målmand er en god målmand, men jeg tror, at alle målmænd ville have haft problemer her, siger Max Domi om 4-0-målet sat ind af holdkammeraten Connor McDavid.

Før kampen så danskerne meget frem til kampen.

- At spille mod Canada er den største udfordring og største oplevelse for alle i det danske hockey-forbund. Vi spillede med seniorerne mod Sverige i kvartfinalen for fire år siden, men at møde hjemmeholdet og favoritterne og være en del af det her, det bliver uforglemmeligt, sagde Olaf Eller inden kampen til NHL's hjemmeside.

Georg Sørensen blev passeret syv gange, før han blev skiftet ud (Foto: AP)
Georg Sørensen blev passeret syv gange, før han blev skiftet ud (Foto: AP)
 

Den canadiske landstræner Benoit Groulx havde da også stor respekt for danskerne.

- De er et stort, fysisk hold - et af de største i turneringen. Deres special-teams gør det godt, så det er fortjent, at de er her. De spiller som en enhed, og de har momentum, men vi er klar til dem, lød det fra Groulx før kampen, som Danmark altså tabte 0-8.

Canada møder nu Slovakiet i semifinalen, mens Sverige og Rusland mødes i den anden semifinale, og her er der måske også  mulighed for succes.

- Hvis det canadiske hold klikker som mod Danmark, så er det muligt, at ingen hold i turneringen kan give modstand, hvis ikke der kommer en sublim målmandspræstation, skriver CTV News.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere