Annonce:
Annonce:

Canadiens klar til sin første NHL-finale i 27 år

Før NHL's slutspil gik i gang, gav en mulig finalesejr til Montreal Canadiens 500 gange pengene igen

Montreal Canadiens' spillere fejrer en scoring mod Vegas Golden Knights i nattens opgør. Foto: Vaughn Ridley/Ritzau Scanpix
Montreal Canadiens' spillere fejrer en scoring mod Vegas Golden Knights i nattens opgør. Foto: Vaughn Ridley/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Ishockey

Montreal Canadiens er klar til klubbens første Stanley Cup-finale siden 1993, efter at NFL-holdet natten til fredag dansk tid besejrede Vegas Golden Knights 3-2 efter overtid.

Dermed vinder Canadiens semifinaleserien mellem de to hold, hvor der spilles bedst af syv, med 4-2 samlet.

Resultatet kom i hus efter et højdramatisk opgør, hvor de to mandskaber skiftedes til at have føringen i The Bell Centre foran 3500 ekstatiske Montreal-tilhængere.

De kunne i første periode se hjemmeholdet bringe sig foran 1-0 ved Shea Weber efter 14 minutter. Men glæden varede kort, da Golden Knights bare 50 sekunder senere udlignede til 1-1.

I anden periode bragte 20-årige Cole Caufield igen Montreal på sejrskurs, men da Alec Martinez udlignede for udeholdet i tredje periode med den sidste scoring i regulær tid, måtte det hele afgøres i overtid.

Her blev finske Artturi Lehkonen helten for hjemmeholdet efter bare et minut og 40 sekunder. Han sendte pucken i nettet til vild jubel for hjemmeholdets fans og de tusindvis af tilskuere, der havde samlet sig ude foran arenaen for at se kampen på storskærm.

Montreal Canadiens er det første hold fra Canada til at nå finalen i NHL's slutspil siden 2011 samt det seneste canadiske hold til at vinde titlen i 1993.

Holdet skal i Stanley Cup-finalen enten op imod New York Islanders eller Tampa Bay Lightning.

Det står 3-3 i semifinaleserien mellem de to hold.

Uanset hvad bliver Montreal Canadiens dog den store underdog i finalen. Før slutspillet gik i gang, gav en finalesejr til holdet fra Canada således pengene 500 gange igen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: