Chokerende forslag: Kæmpe sportsgren skal ud af OL

Iskold luft mellem forbund er årsagen til, at man overvejer at droppe legendarisk sportsgren ved De Olympiske Lege

Tjekkisk jubel, da sejren over USA i OL-kvartfinalen er en kendsgerning. Foto: Matt Slocum/AP
Tjekkisk jubel, da sejren over USA i OL-kvartfinalen er en kendsgerning. Foto: Matt Slocum/AP

De Olympiske Vinterlege i Pyeongchang tidligere på året adskilte sig fra alle lege afviklet mellem 1998 og 2014.

For første gang i mange år var det uden deltagelse af de største NHL-stjerner.

Den internationale ishockeyunion, IIHF, IOC og NHL kunne ikke blive enige om forsikringer af spillerne, mens de var af sted til legene.

Det har nu medført et kontroversielt og for mange fans gruopvækkende forslag fra René Fasel, der er præsident i IIHF.

Drop ishockey på OL-programmet!

Fasel fortalte om sit forslag under en paneldebat i Edmonton, Canada, mandag. Han har gjort IOC opmærksom på, at der kun er fire alternativer til de kommende lege, der finder sted i Beijing i 2022.

For det første kan man afvikle et OL med NHL-spillere, man kan bruge samme model som i 2018, man kan vælge kun at gøre brug af U23-spillere, eller man kan helt droppe ishockey.

Han hælder dog selv til muligheden for at få alle de bedste spillere med til OL

- At have de bedste af de bedste med, bør være vores mission, siger han i et interview med Edmonton Oilers' tv-kanal.

Det er sket før
Det tror Gary Bettman dog ikke på.

Allerede i november var han ude og hævde, at det virker usandsynligt, at den nordamerikanske liga vil frigive sine spillere, selvom det kinesiske marked er langt mere interessant at påvirke end det sydkoreanske.

- Jeg vil aldrig sige aldrig, men jeg har meget svært ved at forestille mig et scenarie, hvor det giver mening. Måske når Vinter-OL er tilbage i Nordamerika, hvor logistikken, rejser, opmærksomhed og andre faktorer er meget anderledes, sagde han.

Vi skal tilbage til 1960 for at finde et Vinter-OL, hvor en sportsgren helt blev droppet. Det drejede sig om bobslæde i Squaw Valley, hvor man ganske enkelt syntes, det var for dyrt at organisere.

Sophie Fjellvang-Sølling er forsvundet fra tv-rampelyset og nu kan du få hende som tandlæge. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Ski-stjernen Sophie i karriereskift: Få mig som tandlæge

Mikkeline Kierkgaard kommenterer i februar vinter-OL for Discovery, men ellers har den tidligere skøjteprinsesse foretaget et skifte langt væk fra isen og rampelyset. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Husker du Danmarks skøjteprinsesse? Her er Mikkeline i dag

Sport og Spil Team Danmark blev rasende: Dansk OL-babe smed tøjet

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen