Chokeret efter overfald på 18-årig: Aldrig set noget lignende

- At man slår en spiller, der ligger på isen uden hjelm, har jeg aldrig set før. Det er jeg meget chokeret over, siger Odense-træner efter voldsomt overfald i ishockeykamp

Lucas Bjerre Rasmussen blev slået bevidstløs i opgøret mod Frederikshavn. Foto: Michael Bager
Lucas Bjerre Rasmussen blev slået bevidstløs i opgøret mod Frederikshavn. Foto: Michael Bager

Opgøret mellem Frederikshavn White Hawks og Odense Bulldogs i den bedste danske ishockeyliga, Metalligaen, blev fredag aften skæmmet af et voldsomt overfald i kampens tredje periode.

Lucas Bjerre Rasmussen blev således slået bevidstløs af Frederikshavns Kristian Jensen efter en batalje omkring Odenses mål, og den 18-årige Odense Bulldogs-spiller måtte efterfølgende køres til Hjørring Sygehus.

Som det ofte ses i ishockey, opstod der klammeri mellem et par spillere, hvilket fik Lucas Bjerre Rasmussen til at skubbe Kristian Jensen hårdt i ryggen. Kristian Jensen kvitterede ved at rive Lucas Bjerre Rasmussen ned i isen. Så hårdt, at sidstnævntes hjelm røg af. Men trods det blottede hoved, så uddelte Frederikshavn-spilleren et slag, der slog Lucas Bjerre Rasmussen bevidstløs, skriver Metalligaen på sin hjemmeside.

Ifølge ligaens hjemmeside opstod der panik i hallen, og en læge behandlede Lucas Bjerre Rasmussen i flere minutter.

Odense-træner Pelle Svensson, der udover en halv snes år som træner har en 17 år lang profkarriere i Sverige og Tyskland bag sig som spiller, er dybt chokeret over de scener, der udspillede sig - både på isen og på tribunen.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. At man slår en spiller, der ligger på isen uden hjelm, har jeg aldrig set før. Det er jeg meget chokeret over, siger han til Ekstra Bladet.

- Men jeg er også enormt skuffet over de primitive tilskuere, som sad bag Frederikshavns spillerboks. De hånede og råbte ting som 'fjols' ned mod en 18-årig spiller, der lå bevidstløs på isen. Jeg er enormt skuffet over den mangel på respekt for et andet menneske i den situation, om det så er en modstander eller ej. Man må vise respekt for sådan et menneske.

Artiklen fortsætter under billedet..

Kristian Jensen blev udvist for sit slag mod den 18-årige spiller. Foto: Danmarks Ishockey Union
Kristian Jensen blev udvist for sit slag mod den 18-årige spiller. Foto: Danmarks Ishockey Union
 

Pelle Svensson undrer sig også over, at han og Odense-staben intet hørte fra Frederikshavns stab efter kampen. Det blev hverken spurgt til Lucas Bjerre Rasmussens helbredssituation eller beklaget.

Til gengæld er han forbløffet over, at hans trænerkollega hos Frederikshavn, Jari Pasanen, i et interview med klubbens hjemmeside efter kampen har udtalt, at 'den slags sker'.

Han ønsker ikke selv at foreslå nogen bestemt straf for Kristian Jensen men udtrykker det håb, at han får en meget lang pause fra isen.

- Lige nu er det vigtigste, at Lucas får det godt igen. Det andet må andre tage stilling til.

Ekstra Bladet har også været i kontakt med sportschef Henrik Benjaminsen fra Odense Bulldogs, der som tidligere spiller er lige så rystet efter at have set episoden på video.

Overfaldet overskrider nemlig enhver uskreven regel i den sport, hvor der ellers er ret vide rammer for fysiske sammenstød.

- Når en spiller ligger på isen – og især uden hjelm på, så stopper man med at slå. Sådan har det altid været – også i min tid som spiller, siger sportschefen, der ikke vil sætte flere ord på episoden.

- Jeg synes, at videoen taler for sig selv.

Du kan se videoen hos TV2 her:

Han oplyser i øvrigt, at Lucas Bjerre Rasmussen blev indlagt på sygehuset i Hjørring, og at de seneste meldinger går på en kraftig hjernerystelse og en mindre fraktur i ansigtet. Der er dog ingen indre blødninger, så han forventer en snarlig udskrivelse. Hans forældre er kørt til Hjørring for at hente deres søn hjem.

Kristian Jensen blev efterfølgende tildelt en matchstraf af kampens dommere, men der kommer givetvis et efterspil af en helt anden kaliber.

Frederikshavn vandt i øvrigt kampen i Nordjyske Bank Arena med 2-0.

Formel 1 - 21. sep. 2019 - kl. 10:17 Risikerer alt: Højt spil i F1's stoleleg

Victor Nelsson elsker de store kampe, men superliga-tv gider han altså ikke. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Superligaen - 21. sep. 2019 - kl. 09:44 FCK-profil overrasker: Gider ikke se Superliga

FCK må vente på millionerne. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen Indefra: FCK må vente på Corner-millioner

71 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere