Coronaudbrud fører til aflysning af U20-VM i ishockey

Efter tre aflyste kampe på grund af covid-19-tilfælde aflyser ishockeyforbund VM for U20-hold i Canada

Rogers Place-arenaen i Edmonton i Canada skulle være fyldt med tilskuere til VM i ishockey for U20-landshold, men onsdag aften har Det Internationale Ishockeyforbund besluttet at aflyse turneringen på grund af coronasmitte blandt flere af holdene. Foto: Jason Franson/Ritzau Scanpix
Rogers Place-arenaen i Edmonton i Canada skulle være fyldt med tilskuere til VM i ishockey for U20-landshold, men onsdag aften har Det Internationale Ishockeyforbund besluttet at aflyse turneringen på grund af coronasmitte blandt flere af holdene. Foto: Jason Franson/Ritzau Scanpix

VM i ishockey for U20-landshold i Canada er onsdag blevet aflyst på grund af udbrud af coronasmitte blandt flere af holdene.

Det meddeler Det Internationale Ishockeyforbund (IIHF) på sin hjemmeside onsdag aften.

- Efter anbefaling fra turneringens sundhedsansvarlige har bestyrelsen for IIHF besluttet at aflyse VM af hensyn til deltagernes helbred og sikkerhed, skriver forbundet.

Turneringen skulle have været afsluttet den 5. januar.

- Beslutningen er truffet, efter en spiller fra Rusland blev testet positiv, hvilket ville have nødvendiggjort, at kampen mellem Rusland og Slovakiet planlagt for 29. december måtte opgives. Det ville være den tredje kamp, som aflyses, skriver IIHF.

Først var det USA's hold, der blev ramt af et udbrud, og derefter meldte både Tjekkiet og Rusland om smittede spillere.

Tirsdag blev Schweiz derfor tilkendt en sejr på 1-0 over USA, efter to smittetilfælde i den amerikanske trup.

Onsdag blev yderligere to kampe aflyst. En tjekkisk spiller blev testet positiv, og derefter blev hele holdet sat i karantæne. Det gav Finland en skrivebordssejr på 1-0 over Tjekkiet.

Nogle timer senere kom meldingen om smitte i Ruslands lejr, og dermed fik Slovakiet en sejr på 1-0 uden at komme på isen.

- Det er fuldstændig absurd. Jeg er i chok. Drømmene blev slukket på et sekund, siger Calle Clang, der er målvogter for Sveriges U20-hold, til avisen Expressen om aflysningen.

Sverige havde sammen med Finland og Canada fået en god start på VM.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.