VM i ishockey skal efter planen løbe af stablen fra 8. maj i Schweiz, men ligesom mange andre store sportsbegivenheder risikerer VM-turneringen at blive aflyst eller udsat som følge af coronavirus.
I Det Internationale Ishockeyforbund (IIHF) håber man at være nærmere en afklaring 15. marts, fortæller den ordførende fra forbundet René Fasel.
- Vi er i tæt dialog med arrangøren for at analysere situationen. Vi venter til den 15. marts, for at se hvordan pandemien udvikler sig. Derefter kan vi måske sige mere, siger René Fasel til den schweiziske avis Blick.
Han siger, at det bliver en politisk beslutning, hvis VM må aflyses af medicinske årsager blandt andet af hensyn til økonomiske og forsikringsmæssige udfordringer.
I øjeblikket afvikler man schweiziske ligakampe uden tilskuere af hensyn til coronavirus, men det ser Fasel ikke som en meningsfuld løsning.
I første omgang IIHF beslutte, om man vælger at afvikle en række U-VM i marts og april. Desuden spilles kvindernes VM, hvor Danmark deltager, i Canada fra 31. marts til 10. april.
Jesper Jensen bliver ny landstræner for håndboldkvinderne
Tabte El Clásico - men Braithwaite 'giver håb'