Danmarks farlige NHL-kæde bliver endnu bedre

Der var gode intentioner, men ikke alt lykkedes for førstekæden mod Norge. Lars Eller lover fremskridt

De danske VM-spillere slog Norge, men  der er stadig plads til forbedringer. (Polfoto)
De danske VM-spillere slog Norge, men der er stadig plads til forbedringer. (Polfoto)

Førstekæden med Nikolaj Ehlers, Lars Eller og Jannik Hansen kommer til at levere bedre præstationer ved VM, end det de leverede i 3-0-sejren over Norge.

Se også: Dårlig timing var skyld i Lars Ellers udvisningsorgie

Kæden var ellers på isen ved Jesper B. Jensens 2-0-scoring og fik flere gange antydet potentialet, men både Lars Eller og landstræner Jan Karlsson regner med, at niveauet løfter sig i de kommende seks kampe.

- Det var godkendt. Vi scorede et mål, men kunne måske godt have lavet et eller to mål mere. Der er plads til forbedring, siger Lars Eller.

Kæden indledte som lyn og torden, og Jannik Hansen sendte et slagskud på stangen allerede i første skift.

Se også: Lille monster er dagens mand efter dansk triumf

Siden gik det dog knap så glat, for nordmændene overtog initiativet, og det kunne førstekæden ikke ændre på.

- Vi skal gerne kunne spille mere tid i angrebszonen end i forsvaret, men vi skal nok blive bedre, siger Lars Eller.

Også Jan Karlsson så både lys og skygge fra den prominente NHL-trio og vil ikke give præstationen mod Norge mere end middelkarakter.

- Når jeg ser på den kæde, er jeg overbevist om, at den bliver bedre og bedre, som turneringen skrider frem. Jeg så gode intentioner og gode idéer, men det var ikke altid, de blev ført helt ud i livet, siger Jan Karlsson.

Danmark skal i aktion igen allerede søndag aften, hvor holdet møder Sverige. Kampen begynder klokken 19.15.

Se også: Dansk drømmestart i nordisk iskrig

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere