Dansk brandkamp

Den danske ishockeyspiller fortæller om godt samarbejde med holdkammerater efter mål og tre oplæg i NHL-opgør

Nikolaj Ehlers jubler med holdkammeraterne Paul Stastny og Mark Scheifele efter en scoring i nattens NHL-opgør mellem Winnipeg Jets og St. Louis Blues. Foto: Fred Greenslade/Ritzau Scanpix
Nikolaj Ehlers jubler med holdkammeraterne Paul Stastny og Mark Scheifele efter en scoring i nattens NHL-opgør mellem Winnipeg Jets og St. Louis Blues. Foto: Fred Greenslade/Ritzau Scanpix

Den danske ishockeyspiller Nikolaj Ehlers var flyvende, da Winnipeg Jets natten til mandag dansk tid sikrede sig holdets første sejr i fire kampe i NHL med 4-2 over St. Louis Blues.

Den 25-årige aalborgenser var involveret i alle hjemmeholdets scoringer med et mål og tre oplæg, og han blev efter kampen kåret som en af opgørets tre bedste spillere ifølge NHL.com.

Danskeren åbnede selv ballet for Winnipeg, da han fire minutter og 40 sekunder inde i anden periode sendte pucken i nettet tæt inde under mål på et oplæg fra holdkammerat Mark Scheifele.

Godt 12 minutter senere var det så Ehlers tur til at lægge op til canadieren, da Scheifele gjorde det til 2-1.

I tredje periode ville amerikanske Paul Stastnys også lege med danskeren, da han først gjorde det til 3-1 og siden 4-2 på to nye oplæg fra Ehlers.

- De gjorde det fantastisk, siger Winnipeg Jets cheftræner, Paul Maurice, ifølge NHL.com om sine tre målscorere.

- For mig er det vigtigste, at alle på holdet bidrager, når du har en stor kamp. Men de overtog kampen. De spillede i begge ender, og de forsvarede rigtig godt, og derfor havde de mange muligheder i den offensive zone.

Nikolaj Ehlers er også selv godt tilfreds med samarbejdet med sine to holdkammerater, som han har været i kæde med i to kampe.

- Vi læste hinanden rigtig godt, og det gjorde vi også i den første kamp, vi spillede sammen, siger danskeren ifølge NHL.com.

- Stastny er den klogeste spiller, jeg nogensinde har spillet med. Og med Scheifele i midten, den hurtighed han har og hans evne til at lave utrolige afleveringer.

- Vi bruger bare vores styrker, og det fungerer rigtig godt lige nu.

Ehlers og Winnipeg Jets ligger akkurat uden for playoffpladserne i holdets division.

Danskeren har været en vigtig brik for holdet med 12 mål og 12 oplæg i 30 kampe i denne sæson.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.