Dansk is-ekstase: Sådan smasker vi finnerne

Kom an, Finland: Det kræver disciplineret spil, hvis vi skal have en chance mod de hidtil uovervindelige finner, vurderer ishockey-ekspert

Det kan blive til noget af et skydetelt, når vi torsdag møder Finland. (Foto: Jan Korsgaard)
Det kan blive til noget af et skydetelt, når vi torsdag møder Finland. (Foto: Jan Korsgaard)

Danmark som verdensmestre i ishockey!

Det lyder som noget taget ud af den blå luft, men ikke desto mindre er de danske skøjtehelte kun tre kampe fra miraklet.

Torsdag spilles der kvartfinale mod Finland, der har vist skræmmende styrke i turneringen, hvor det er blevet til lutter sejre. Tirsdag aften gik det ud over hidtil ubesejrede Canada, der måtte skøjte fra isen med en 4-0-lussing.

Men Danmark har en chance, lyder vurderingen for ishockey-eksperten Olaf Eller.

- Finland har en enorm skøjtekapacitet og spiller enormt klogt. Vi skal være enormt disciplinerede og ikke tage nogen dumme beslutninger og smide pucken væk, hvis vi skal have en chance, siger Olaf Eller og fortsætter:

Se også: Stormagt venter: Her er Danmarks kvartfinale-modstander

Kan ske igen
- Vi skal ikke spille, som vi gjorde mod Rusland (Danmark tabte 10-1, red). Men jeg tror, at vi har lært af den kamp, hvilket vi også så mod tjekkerne. Der er dog ikke plads til fejltrin, for finnerne er ubehageligt gode.

- Hvor stor vil du vurdere, at de danske chancer er mod finnerne?

- Jeg vil nok sige, at den er 80-20. Vi slog jo Finland til VM i 2010, så det kan jo godt ske igen, lyder vurderingen fra Eller.

- Det er ikke lykkedes at score ret mange mål mod Finland i denne turnering. Danmark har dog målfarlige spillere, men det kræver noget ekstraordinært at dirke deres defensiv op, siger han.

- Ville det have været bedre, hvis det var Canada, vi skulle op i mod?

- Som jeg så Finland her til aften, er de virkelig gode. Canada har nogle tunge backs, som vi måske ville have en mulighed for at skøjte uden om, og som havde problemer mod finnerne. Men Danmark-Finland bliver en helt anden kamp. Finland skal tage teten, og vi kan afvente lidt mere end canadierne gjorde. Det betyder, at Finland ikke kan få så mange kontraer som mod Canada, siger Olaf Eller.

Kender den finske stil
Den danske landstræner Jan Karlsson er ikke nervøs over, at det bliver til et nordisk isslag på torsdag. Inden kampen sagde han nemlig til Ritzau, at han håbede, at det blev Canada, der måtte trække det korteste strå i kampen om gruppens førsteplads.

- Begge hold har været fantastisk stærke, men personligt kender jeg jo mere til den finske stil og den finske spillefacon. På den måde vil det måske være lettere for mig at angribe den opgave, sagde landstræner Jan Karlsson tidligere tirsdag.

Se også: Stormagt venter: Her er Danmarks kvartfinale-modstander

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere