Dansk keeper gik fra ukendt til forbillede

2019 blev året, hvor Jon Lee-Olsen fortalte sine holdkammerater og resten af Danmark, at han er homoseksuel

Foto: Champions Hockey League via Getty Images
Foto: Champions Hockey League via Getty Images

Ishockeymålmanden Jon Lee-Olsen skrev historie, da han som den første danske mandlige sportsprofil sprang ud for rullende kameraer i TV2-programmet "Go' aften live" i oktober.

Men Jon Lee-Olsen skrev ikke kun historie.

Han trodsede også sin egen frygt for at blive frosset ude af ishockeykulturen og at blive råbt af både på og uden for isen.

Frygten viste sig dog at være ubegrundet.

- Det har været kæmpe optur at stille sig frem, og jeg har været utrolig glad for det.

- Der har været klap på skulderen, stor respekt og en masse mennesker, som synes, at det er vildt, at jeg turde stå frem i det her miljø og fortælle om mit privatliv, siger han.

Dog har han også mødt hadefulde kommentarer fra folk, der ikke mener, at det er korrekt at være homoseksuel.

- Men det er ikke folk, som man skal lytte til, siger han.

Jon Lee-Olsen har fået mere ro i sindet, efter at han kan være mere åben om blandt andet sit forhold over for holdkammerater såvel som i offentligheden.

- Jeg skal ikke gå og gemme mig så meget mere. Jeg ville ønske, at jeg havde gjort det før, men lige nu føles det også perfekt for mig.

Jon Lee-Olsens historie har både vakt interesse i Danmark såvel som resten af verden.

Thailand, Mexico, Canada og USA er nogle af de lande, hvorfra folk har skrevet til ham for at fortælle deres egne personlige historier.

- Det har været rart for mig at vide, at der er mange mennesker, som føler, at det er stort og vigtigt for dem.

- Det giver mig jo en følelse af, hvor stor betydning det har. Det er dejligt, at folk føler, at det her kan ændre noget, siger målmanden.

Berømmelsen har medført, at flere kender Jon Lee-Olsen for at være idrætsudøveren, der sprang ud, end for karrieren som ishockeyspiller.

- Det er underligt. Når det er sådan en lille ting, som lige pludselig betyder meget. Det kan godt være underligt, at folk ikke kender til andet end det, men sådan er det, det må jeg tage med.

Målmanden har dog valgt ikke at fokusere på den del, men det faktum, at han gør en forskel for mange.

Selv sprang han ud efter syv års overvejelser. Han opfordrer andre til at gøre det tidligere, hvis de begrænses af at holde deres seksualitet hemmelig.

- Hvis du har en masse mennesker, som støtter op omkring dig, så synes jeg, at du skal gøre det.

- Det behøver ikke at være jordens undergang, at der er nogle mennesker, som ikke har den samme holdning som dig. Så må du finde nogle, der passer bedre ind i dit liv, mener Jon Lee-Olsen.

Bendtners eneste scoring i FCK-dragten. Foto: Jan Sommer Dansk fodbold - 25. dec. 2019 - kl. 09:08 Alternativ jul: Bendtner i paradis

Se også: Legenden gør comeback

Foto: Fire on Ice, Will Burgess/Reuters/Ritzau Scanpix og Jens Rosenfeldt/Polfoto Sport og Spil KÆMPE galleri: 17 Sportsstjerner uden tøj

Foto: Shutterstock - Fotomontage: Anne-Marie Dyrkilde Sport og Spil Vildt sports-år i vente: Her er den billigste tv-løsning

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere