Dansk landstræner raser: - Det mest tynde lort, jeg nogensinde har set

Landstræner Heinz Ehlers var ikke tilfreds med den udvisning, Nicklas Jensen fik mod Tyskland for diving

Heinz Ehlers var ikke helt tilfreds med dommerpræstationen mod Tyskland. Foto: David W. Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix
Heinz Ehlers var ikke helt tilfreds med dommerpræstationen mod Tyskland. Foto: David W. Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix

KOSICE (Ekstra Bladet): Danmark tabte søndag et vigtigt skridt i bestræbelserne på at nå en kvartfinale ved VM i Slovakiet, da Tyskland knebent vandt 2-1 efter en kamp, hvor begge mandskaber fik godt med udvisninger.

Efter kampen var landstræner Heinz Ehlers ikke helt tilfreds med de i alt syv danske udvisninger - specielt de første var svære at acceptere.

- De tre første udvisninger, vi tager, er alle i offensiv zone. Det gør man sgu ikke i ishockey. Jeg synes, at det er meget frustrerende at se på. Samtidig må jeg sige, at jeg ikke ser nøjagtig, hvad der sker i dem alle - så jeg vil holde mig lidt tilbage med kritikken, siger Heinz Ehlers.

Specielt Nicklas Jensen var med tre udvisninger i vælten, men landstræneren kommer sin wing til undsætning i den ene situation.

Midtvejs i anden periode begik tyske Korbinian Holzer en tripping på Jokerit-spilleren, som kostede to minutter. Men kampens dommere mente, at Nicklas Jensen i situationen begik skuespil og tildelte derfor også ham to minutters straf.

Og det fik den danske landstræner op i det røde felt:

- Den ene af dem - den han får for diving - den er det mest tynde lort, jeg nogensinde har set. Vi har set den adskillige gange på video. Totalt bortdømt, lyder vurderingen fra Heinz Ehlers.

Han erkender, at disciplinen mod Tyskland var et problem, men også at det ikke er generelt, og at det er svært at gøre noget radikalt ved.

- Hver eneste gang, vi har en gennemgang, er disciplinen et tema. Nogle gange snakker man så meget om det, og så bliver det bare værre. Andre gange lader man være med at sige noget, og så pludselig tager man ikke nogen udvisninger, siger han.

Se også: Dansk VM-nedtur

Se også: Se karaktererne: Dansk VM-skurk fik revanche

Se også: Megastjerne roser Danmark

Frederik Storm sikrede dansk sejr i VM-premieren. Foto: David W. Cerny/Ritzau Scanpix Ishockey - 11. maj. 2019 - kl. 15:37 Dansk VM-sejr efter straffe-drama

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere