Den danske NHL-målmand Frederik Andersen er tilbage på isen efter en periode ude med en skade.
Danskeren er således klar til at spille NHL-kamp natten til tirsdag, når han og Toronto Maple Leafs møder Colorado Avalanche.
- Jeg har arbejdet hårdt på at få fornemmelsen af, at det føles rigtigt og godt at spille, og at skaden ikke kommer til at blive langvarig. Det er derfor, vi lod det tage lidt tid.
- Jeg kunne godt have presset mig selv til at spille noget før, hvis jeg virkelig skulle, men vi testede lidt vores tålmodighed i forhold til at få mig klar, siger Frederik Andersen ifølge Reuters.
Toronto Maple Leafs-træner Mike Babcock slår da også fast, at Frederik Andersen er med igen, når holdet møder Colorado Avalanche.
- Freddie (Frederik Andersen, red.) er vores mand. Vores læger har været meget forsigtige. Han er en vigtig del af holdet, og nu har han kunnet hvile sig. Lægerne siger, han er klar, så han får chancen nu, siger Babcock.
Den danske keeper har siddet ude med en skadet lyske siden slutningen af december. Hans seneste kamp var 22. december, da New York Rangers blev slået 5-3. Her præsterede den 29-årige dansker 25 redninger.
Opgøret mellem Toronto Maple Leafs og Colorado Avalanche spilles klokken 01 natten til tirsdag dansk tid.
Caroline overrasket over modstander: Holdt ekstremt højt niveau
Superstjerner på række har afvist - nu har de fundet et hovednavn
Danskere skal have ny træner: Premier League-boss færdig