Dansk NHL-stjerne: Jeg var som et lille barn

Danske Frans Nielsen var i weekenden første NHL-dansker i en All Star-kamp, og oplevelsen skal lige fordøjes

Foto: AP.
Foto: AP.

Som den første nogensinde bidrog ishockeystjernen Frans Nielsen med dansk islæt under den årlige NHL All Star-weekend, som i weekenden løb af stablen i Los Angeles.

Detroit Red Wings-danskeren var udtaget til All Star-holdet for Atlantic Division, som i showkampen mod Metropolitan Division tabte med 6-10.

Trods nederlaget var det en kæmpe oplevelse for den tidligere Herning-spiller.

- Jeg tror, jeg er nødt til at bruge et par dage på at fordøje oplevelsen først, siger Frans Nielsen ifølge sin klubs hjemmeside, da han bliver spurgt til, hvad den største oplevelse i All Star-weekenden var.

- Der har været så mange ting. Fredag mødtes vi med alle top 100-spillerne. Det var kæmpe stort. Der var også skills-konkurrencen. Det er svært at udpege én ting.

- Jeg har været som et lille barn de seneste dage, lyder det fra den den danske centerspiller.

Oplevelsen skal dog fordøjes hurtigt, for allerede tirsdag aften amerikansk tid skal han i aktion for sin klub igen.

På hjemmebane kommer New Jersey Devils på besøg, og Detroit har brug for point i kampen om slutspilspladserne.

- Vi har en virkelig vigtig række af kampe foran os nu her. Det ser jeg frem til, siger Frans Nielsen.

TV: Se Kejser Frans blive matchvinder for Red Wings på straffeslag her:

Se også: Stor hæder kostede dansk hockey-stjernes ferietur til Mexico

Se også: Andersen assisterer fra målet i danskeropgør i NHL

Se også: Dansk NHL-keeper har løftet Toronto mod bedre tider

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere