Dansk skræk-comeback: - Jeg føler mig lidt langsom

Det startede godt for Toronto Maple Leafs, men endte skidt med et nederlag på 3-6 mod Colorado Avalanche

Frederik Andersen var i nat tilbage på isen efter sin lyskeskade. Foto: AP
Frederik Andersen var i nat tilbage på isen efter sin lyskeskade. Foto: AP

Den danske NHL-målmand Frederik Andersen fik ikke det drømmecomeback på isen, som han kunne have håbet på efter en periode ude med en skade.

Således lukkede Andersen fire mål ind, da han og Toronto Maple Leafs mødte Colorado Avalanche på hjemmebane natten til tirsdag dansk tid.

Kampen endte 6-3 til Colorado Avalanche - de to sidste mål scoret i tom net, da Toronto satsede alt, og danskeren blev pillet ud.

Det startede ellers godt for hjemmebaneholdet. Efter blot tre et halvt minuts spil i anden periode scorede Igor Ozhiganov, og blot et minut og 14 sekunder senere bragte Kasperi Kapanen Toronto foran med 2-0.

Men Colorado Avalanche lod sig ikke gå på af at være bagud. Tværtimod scorede holdet tre gange på stribe ved Gabriel Landeskog, Mikko Rantanen og Carl Söderberg.

Maple Leafs fik udlignet til 3-3 seks minutter inde i tredje periode, før Carl Söderberg med to mål samt Mark Calvert med et enkelt sikrede udeholdet sejren. Det er svenske Carl Söderbergs første hattrick i NHL.

Den 29-årige Frederik Andersen har siddet ude med en skade i lysken siden slutningen af december. Hans seneste kamp var 22. december, da New York Rangers blev slået 5-3.

Forud for nattens kamp kaldte Toronto Maple Leafs-træner Mike Babcock danskeren for "vores mand" og "en vigtig del af holdet".

Det har været vigtigt både for holdet og for den danske keeper selv, at han var helt klar, før han bevægede sig ud på isen igen.

Alligevel var Andersen lidt tid om at komme i gang, fortæller han efter kampen til nhl.com:

- Man føler sig lidt langsom, og måske er tålmodigheden der ikke hele kampen igennem, men forhåbentlig går det bedre næste gang, lyder det fra danskeren.

Frederik Andersen var ikke den eneste dansker, der måtte lide et nederlag natten til tirsdag. Lars Eller og Washington Capitals tabte 1-4 til Saint Louis Blues på hjemmebane.

Lykkes det for en ishockeyspiller at få kontrakt i en af de store ligaer, er tiden på isen ganske indbringende, og flere danske spillere tjener da også i millionklassen. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix Sport og Spil Millionerne ruller - så meget tjener de danske VM-stjerner

Joe Murphy scorer det afgørende mål for Chicago Blackhawks mod Calgary Flames i 1996 og tiljubles af anfører Chris Chelios. Foto: AP Ishockey - 26. aug. 2018 - kl. 12:26 Var verdens største talent: Nu lever han som hjemløs

Oliver Meng kan blive den yngste danske bokse-verdensmester, men han mangler et tilnavn. Foto: Per Rasmussen Boksning - 14. jan. 2019 - kl. 13:57 Dansk komet uden navn: Vil du hjælpe Oliver?

Se også: Drama i nat: Skudt i hovedet med 124 kilometer i timen

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere