Dansk stjerne bag scoring i skuffende nederlag

Nikolaj Ehlers blev noteret for en assist, men Winnipeg Jets tabte sit andet opgør mod Vegas Golden Knights

Winnipeg Jets med Nikolaj Ehlers på holdet kunne ikke holde styr på Vegas Golden Nights i anden semifinale. Foto: AP
Winnipeg Jets med Nikolaj Ehlers på holdet kunne ikke holde styr på Vegas Golden Nights i anden semifinale. Foto: AP

Winnipeg Jets blev natten til tirsdag dansk tid besejret i sin anden semifinale mod Vegas Golden Knights i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Jets, der har danske Nikolaj Ehlers på holdet, tabte 1-3 hjemme.

Dermed udligner Golden Knights til 1-1 i kampe i Western Conference-finaleserien. Serien svarer til NHL's semifinale, og der spilles bedst af syv kampe. Den samlede vinder går videre til finalen om Stanley Cup-trofæet.

Første opgør blev også spillet i Winnipeg, og her vandt hjemmeholdet med 4-1.

I nattens opgør kom gæsterne foran med 2-0 på to scoringer i første periode.

I tredje og sidste periode bragte hjemmeholdet spændingen tilbage i opgøret, da Kyle Connor sendte en reducering i mål.

Det var danske Nikolaj Ehlers, der i en overtalssituation lagde pucken til rette for sin amerikanske kollega. Kyle Connor afsluttede fra en spids vinkel, og bolden smuttede ind bag gæsternes målmand.

Kort tid efter fik Jonathan Audy-Marchessault dog igen punkteret stemningen i Winnipeg, da han gjorde det til 3-1.

Det var kampens sidste scoring, og dermed udlignede Vegas Golden Knights til 1-1 i serien.

Nu venter to kampe på Golden Knights' hjemmebane i Las Vegas. Det første opgør spilles natten til torsdag klokken tre dansk tid.

Se også: Hvad nu Brøndby? Guldfesten blev en fuser

Se også: Ydmyget i bizart optagelsesritual: Tvunget til at være nøgen

To af VM's absolutte lønkonger, Connor McDavid (med C på brystet) og Leon Draisaitl, optræder til dagligt i Edmonton Oilers. Foto: Jason Franson/AP/Ritzau Scanpix Sport og Spil De er VM's største stjerner: Se deres vilde lønninger

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere