Dansk stjerne i chok: - Jeg så bare blodet

Nikolaj Ehlers havde svært ved at håndtere, at han med et slagskud fik sendt en holdkammerat til tælling

Nikolaj Ehlers har efter 'nedskydningen' sikret sig, at holdkammerat Bryan Little har det godt. Foto: Sean M. Haffey/AFP/Ritzau Scanpix
Nikolaj Ehlers har efter 'nedskydningen' sikret sig, at holdkammerat Bryan Little har det godt. Foto: Sean M. Haffey/AFP/Ritzau Scanpix

Det så alvorligt ud, da Nikolaj Ehlers i tirsdagens NHL-kamp mod New Jersey Devils sendte pucken forbi mål ved stillingen 1-1 midtvejs i 3. periode. For bag målet skøjtede hans holdkammerat fra Winnipeg Jets Bryan Little nemlig retur, og han fik pucken lige i hovedet.

Jets-centeren røg straks i isen og tog sig til hovedet, hvor blodet begyndte at pible frem.

Ehlers var straks fremme og undskylde, og Little kunne efter at have sundet sig lidt forlade isen i store smerter og med et håndklæde om hovedet.

Efter at have sundet sig over episoden og det efterfølgende 2-1-nederlag i overtid kunne Ehlers til den efterfølgende træning fortælle, at han havde været ryste, da det skete.

- Så snart det skete var det et chok. Jeg så ikke præcist, hvor han blev ramt, jeg så ham bare synke sammen og begynde at bløde. Man kunne se, at han ikke havde det godt.

- Men vil aldrig være den, der skader en anden spiller, uanset om det er en modstander eller en holdkammerat. Jeg har aldrig været i den situation før, og det rystede mig en smule. Men drengene, trænerne og lægestaben fik hanket op i mig, siger Ehlers til Winnipeg Jets' hjemmeside.

Artiklen fortsætter under billederne

Bryan Little i blåt var manden, der blev ramt af danske Ehlers' skud. Foto: Terrence Lee/Ritzau Scanpix
Bryan Little i blåt var manden, der blev ramt af danske Ehlers' skud. Foto: Terrence Lee/Ritzau Scanpix
 

Nikolaj Ehlers har lavet flere point i NHL end nogen dansker før ham. Foto: Niels Hougaard/Polfoto
Nikolaj Ehlers har lavet flere point i NHL end nogen dansker før ham. Foto: Niels Hougaard/Polfoto

Se også: For fræk til fjernsyn: Smed hende ud af Arenaen

Se også: Verdens klammeste mad? - Kunne ikke spise det

Bryan Little blev straks kørt på hospitalet, hvor det kunne konstateres, at han havde sprængt sin venstre trommehinde. Desuden måtte han sys med 25-30 sting omkring øret, og han led af svimmelhed. Derfor blev han på hospitalet til torsdag - og han og Ehlers har fået snakket om det, der skete.

- Jeg sendte ham en besked lige efter kampen, og jeg talte med ham i går, hvor han havde det okay. Men det føles ikke ligefrem fantastisk. Jeg ved, at sådan noget kan ske, men heldigvis er vi okay efter det her.

Winnipeg Jets har ikke just fået den start på sæsonen, de havde håbet på. Efter et par sæsoner med fremgang ligger den canadiske klub midt i Central Division.

Se også: Modstanderen græd: Uhyggelig skade i nat

Se også: Nikolaj Ehlers blev den store helt i nat

Se også: Ehlers buldrer videre som dobbelt målskytte i nederlag

Se også: Magtdemonstration af danske Frederik i nat

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere