Dansk stjerne i vanvittigt comeback

Frederik Andersen fik de sidste to perioder på isen, da Carolina Hurricanes vendte 0-4 til 7-4 mod Columbus

Fra 4-0 til 4-7! - Frederik Andersen med i fuldstændig sindsygt comeback - se højdepunkterne her

Den danske ishockeymålmand Frederik Andersen fik lørdag sine første minutter på isen for Carolina Hurricanes, efter at han kort før jul blev testet positiv for coronavirus.

Det skete i et vildt opgør i NHL mod Columbus Blue Jackets.

I et vanvittigt comeback lykkedes det Andersen og Hurricanes at vinde med 7-4, selv om holdet midtvejs i kampen var bagud med 0-4.

Den 32-årige dansker overværede hele første periode fra bænken.

Herfra kunne han se sin målmandskollega Antti Raanta lukke tre mål ind for udeholdet.

Fra starten af anden periode kom Frederik Andersen på banen, og han blev passeret af pucken en enkelt gang, inden hans holdkammerater for alvor begyndte at tage sig sammen.

Frederik Andersen og Carolina Hurricanes fik vendt 0-4 til 7-4. Foto: Russell LaBounty/Ritzau Scanpix
Frederik Andersen og Carolina Hurricanes fik vendt 0-4 til 7-4. Foto: Russell LaBounty/Ritzau Scanpix
 

Herefter gik det dog stærkt. Først stod Steve Lorentz og Brady Skjei for et par hurtige reduceringer i anden periode, inden Hurricanes gik målamok i tredje og sidste periode med fem scoringer i træk.

Ifølge NHL.com var det bare anden gang i Carolina Hurricanes historie, at holdet formåede at komme tilbage og vinde efter at have været bagud med fire mål.

Frederik Andersen noterede sig i sin tid på isen for otte redninger på ni forsøg.

Danskeren har i denne sæson været en stor profil for topholdet Hurricanes.

Han har blot tilladt 1,92 scoringer per kamp, hvilket er blandt de laveste gennemsnit i hele NHL.

Andersen var udset til at være en vigtig del af det danske landshold ved vinter-OL i Beijing, men NHL har nægtet at lade spillerne rejse afsted.

Det skyldes den seneste coronabølge, som har ført til massevis af udsættelser.

Otte redninger på ni forsøg: Andersen afgørende i Hurricanes' vanvittige comeback – se danskerens højdepunkter her.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.