Dansk stortalent melder afbud til ishockey-VM

Nikolaj Ehlers kommer ikke med til det kommende VM i ishockey, fordi han føler sig slidt.

Nikolaj Ehlers har vist sine kvaliteter under junior-VM i Canada. (Foto: AP/Chris Young)
Nikolaj Ehlers har vist sine kvaliteter under junior-VM i Canada. (Foto: AP/Chris Young)

De danske ishockeyherrer får ikke Nikolaj Ehlers med til VM i Tjekkiet, der begynder i næste måned.

- Han havde fået en invitation om at støde til truppen, men han takker nej. Begrundelsen er, at han er slidt efter en lang sæson. Det tager vi til efterretning, siger landsholdets general manager, Kim Pedersen, til sporten.tv2.dk.

Se også: Ishockeylandsholdet rammer VM-formen efter sejr over Tyskland

19-årige Nikolaj Ehlers har i denne sæson optrådt for Halifax Mooseheads i juniorligaen i Canada, men er ejet af NHL-klubben Winnipeg Jets.

Danmark er ved VM i ishockey med i gruppe B.

Se også: Efter nyt nederlag: Frans Nielsen kan blive VM-klar

Her skal holdet møde Finland, Rusland, USA, Slovakiet, Norge, Hviderusland og Slovenien.

Danmark møder 2. maj Slovakiet i Ostrava i den første kamp ved VM.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere