Danske VM-helte efter vild sejr: Det var så man fik gåsehud

Der var glade danske ansigter hele vejen rundt efter 3-2-sejren over Finland

De danske spillere var helt naturligt ovenud lykkelige efter sejren over Finland. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
De danske spillere var helt naturligt ovenud lykkelige efter sejren over Finland. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

HERNING (Ekstra Bladet): Onsdag aften var der sang og glæde i Boxen. Ikke kun blandt de 10.800 primært danske tilskuere - men i høj grad også blandt de danske tilskuere.

Over 60 minutter spillede de rød-hvide helt lige op med de finske forhåndsfavoritter, og da tiden løb ud stod måltavlen på 3-2 til Danmark.

Netop storhgeden i præstationen blandet med den fantastiske opbakning var helt speciel for Jannik Hansen, der sammen med Mikkel Bødker få timer forinden var landet fra USA.

- Det var helt fantastisk! Vi var blevet 'advaret' om publikum inden - og vi blev i hvert fald ikke skuffet, sagde Jannik Hansen, der næsten ikke kunne mærke trætheden efter 15 timers rejse.

- Nej, der er selvfølgelig en hel del adrenalin, der kører. Vi ville utrolig gerne hjem og spille. Det er i Danmark, det får vi aldrig lov til igen.

- Vi drømte om at slå Finland på dansk is - det er utroligt speciel. Det var 20 mand, der spillede nok det bedste, de har gjort, siger Jannik Hansen.

Se også: Utrolig bedrift! Danmark banker verdensstjernerne

Han sagde inden kampen, at han glædede sig helt vildt til at komme i gang. Og kampen mod Finland levede til fulde op til forventningerne.

- Ja, det gjorde det. Det var så man fik gåsehud, når fansene heppede og sang. Opbakningen var helt fantastisk. Det gjorde, at man lige fik et ekstra skud i kanonen.

Også den danske førstecenter, Frans Nielsen, var mere end tilfreds med den danske indsats.

- Vi havde talt om inden, at vi godt kunne kæmpe os til et eller andet derude. Men tre point var selvfølgelig fantastisk.

- Det var en stor kamp. Vi kæmper, og Frederik viser igen, at han er turneringens bedste målmand med flere kilometers afstand.

- Sejren viser, at vi har et bredt hold, og at vi kan spille op med de bedste. Måske ikke de allerbedste, men i hvert fald dem, der ligger lige under. Det er fantastisk. Mikkel og Jannik kommer ind og giver os så meget. Vi fik det, vi behøvede, påpegede Frans Nielsen.

Sidste mål blev sat ind af Nichlas Hardt efter fornemt forarbejde af Mikkel Bødker. Og den lille terrier kunne dårligt beskrive følelsen af at sætte den pasning ind bag Ville Husso.

- Det er fantastisk - utroligt dejligt. Vi har to minutter tilbage af kampen. Utrolig flot pasning af mikkel. Det er bare at stå derinde og tappe den ind. Jeg troede knap, at det var sandt, siger Nichlas Hardt.

Danmark har torsdag hviledag, inden de fredag møder Norge i Boxen kl. 16.15.

Se også: Høj, høj klasse! Danske VM-stjerner scorer topkarakterer

Frans Nielsen har fået et andet perspektiv på tilværelsen, efter at han i 2016 blev far til Lou, der her får lidt instruktioner i at betjene en telefon. Foto: Jeff Kowalsky Sport og Spil Sønnen ændrede Danmarks VM-stjerne

 

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere