I sommer udløb Oliver Bjorkstrands første NHL-kontrakt, og herefter fik han en appetitlig lønfornhøjelse, så han lige nu kan skøjte hjem med næsten 16,5 millioner om året.
Det er bare ikke lig med succes og masser af spilletid i verdens bedste ishockeyliga.
Den danske stjernespiller måtte for fjerde gang i træk tage plads væk fra spillerboksen, da hans hold Columbus Blue Jackets gik op mod Detroit Red Wings.
- Havde jeg haft en et-årig kontrakt, havde jeg nok været i panik, men den tre-årige aftale, jeg lavede før sæsonen, betyder, at min hjerne har været mere afslappet, siger Oliver Bjorkstrand til TV2.
Træner John Tortorella kan ikke finde ud af, hvordan han skal bruge danskeren, og ifølge Bjorkstrand selv mangler han at levere i den fysiske del af spillet. Og så har det været svært at matche sidste års personlige pointhøst.
I den foregående sæson spillede han i samtlige 82 kampe og fik plottet 40 point ind på sin konto med 11 mål og 29 assists.
Denne sæson hedder den 19 kampe og fire point.
- Jeg synes, jeg burde spille, men jeg er kommet lidt i bad standing med, hvor jeg passer ind. Men jeg synes, der er andre måder at få folk til at finde motivationen på end at lade dem sidde udenfor. Lige nu er det bare den mest trælse måde for mig.
Kampprogrammet er som altid tætpakket i NHL. Natten til fredag har den danske landsholdspiller igen chancen for at være blandt de udvalgte.
Av for s....: Træner ramt af puck og syet med otte sting
Den 12. nogensinde: Dansker skriver historie i brutalt drama