Dansker strålede i nat

Dansk målmand var med 27 redninger blandt kampens bedste spillere mod Bjorkstrand og Columbus Blue Jackets

Foto: Kirk Irwin/Ritzau Scanpix
Foto: Kirk Irwin/Ritzau Scanpix

Få et overblik over alle søndagens fodboldbrag her.

Frederik Andersen og Carolina Hurricanes fortsatte natten til søndag dansk tid holdets perfekte start på den nye NHL-sæson med en 5-1-sejr på udebane over Oliver Bjorkstrand og Columbus Blue Jackets.

Dermed har holdet vundet sine første fire kampe i den bedste nordamerikanske ishockeyliga.

Danske Frederik Andersen vogtede målet i hele kampen for udeholdet, og den 32-årige herningenser markerede sig flot ved at lave hele 27 redninger.

Han blev ifølge nhl.com kåret som en af de tre bedste spillere efter kampen sammen med holdkammeraterne Vincent Trocheck og Jordan Staal.

Hos hjemmeholdet spillede danske Oliver Bjorkstrand knap 20 minutter, men han fik aldrig for alvor sat sit aftryk på kampen i Nationwide Arena.

25-årige Nikolaj Ehlers var også i aktion i nattens NHL-kampe.

Han fik 19 minutter på isen, da han sammen med Winnipeg Jets var med til at besejre Nashville Predators på hjemmebane med 6-4.

Sejren var Jets' anden i træk, og Ehlers havde en stav med i sidste scoring for hjemmeholdet.

Der skal i alt spilles 82 kampe i dette års NHL-sæson.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.