Danskere taber i slutspil - godt for VM i Danmark

Både Washington Capitals og Winnipeg Jets tabte kamp fire i anden runde af slutspillet

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Lars Eller fik godt 14 minutter på isen, da Washington Capitals skulle forsøge at udbygge føringen i slutspilsserien mod Pittsburgh Penguins i den nordamerikanske ishockeyliga NHL natten til fredag.

Danskeren kunne dog ikke forhindre Pittsburgh i at udligne til 2-2 i serien med en sejr på 3-1 på hjemmebane. Dog åbner et slutspils-exit op for at kunne komme til VM i Danmark.

Pittsburgh bragte sig foran midtvejs i anden periode på en scoring af Jake Guentzel.

T.J. Oshie fik udlignet tre minutter senere, men hjemmeholdet tog igen føringen på en scoring i powerplay sent i samme periode.

Jake Guentzel slog sejren fast med et minut tilbage af kampen med scoringen til 3-1. Han fører nu pointlisten i slutspillet med ti mål og 21 assister.

De to hold mødes igen i kamp fem lørdag i Washington.

Nikolaj Ehlers og Winnipeg Jets kom også ned på isen igen, efter at canadierne natten til onsdag vandt over Nashville Predators og bragte sig foran 2-1 i serien.

Hjemmeholdet måtte nemlig indkassere et 1-2-nederlag til Nashville, der dermed udlignede til 2-2.

Nikolaj Ehlers fik knap 18 minutter på isen, men det blev kun til en enkelt afslutning på mål for danskeren.

I stedet kunne udeholdets Ryan Hartman og P.K. Subban bringe Nashville foran 2-0.

Patrik Laine reducerede med et minut tilbage af kampen, men Winnipeg kom aldrig tættere på sejren.

De to hold mødes igen i kamp fem lørdag i Tennessee.

Frederik Andersen har med fantastiske redninger spillet sig ind i alles hjerter i Toronto, hvor alle er på fornavn med 'Freddy'. Foto: Chris Young Sport og Spil Frelseren Frederik er blevet kult i ishockeyens højborg

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere