Danskerklub sender mestrene ud

Washington Capitals vinder i overtid mod Pittsburgh Penguins og er nu blandt de sidste fire hold i slutspil

Lars Eller var med til at sende Penguins ud i nat. Foto: Don Wright / Ritzau Scanpix
Lars Eller var med til at sende Penguins ud i nat. Foto: Don Wright / Ritzau Scanpix

Den danske ishockeyspiller Lars Eller og Washington Capitals er klar til næste slutspilsrunde i NHL efter en 2-1-sejr over de forsvarende mestre fra Pittsburgh Penguins.

Dermed vinder Capitals serien 4-2 i kampe.

I det målfattige opgør bragte Alex Chiasson udeholdet fra Washington foran i begyndelsen af anden periode, men Pittsburgh fik udlignet ved Kris Letang små ti minutter senere.

Tredje periode forløb uden scoringer, og så måtte holdene ud i overtid, hvor Evgeny Kuznetsov efter godt fem minutter scorede det afgørende mål for Washington på et kontraangreb.

Lars Eller fik ifølge NHL's hjemmeside over 22 minutters spilletid og havde tre skudforsøg på mål.

Washington Capitals er nu blandt de sidste fire hold i kampen om Stanley Cup-trofæet. I næste runde er Tampa Bay Lightning modstanderen.

Det er ifølge Reuters første gang i 20 år, at Capitals når så langt.

I sæsonen 1997-98 slog holdet Buffalo Sabres i Eastern Conference-finalen, men derefter tabte Washington til Detroit Red Wings i Stanley Cup-finalen.

Winnipeg Jets og Nashville Predators skal ud i en altafgørende syvende kamp om at gå videre.

Det ligger fast, efter at Winnipeg natten til tirsdag tabte 0-4 på udebane mod Nashville, som dermed udligner til 3-3 i kampe. Nikolaj Ehlers fik 13 minutter på isen for Winnipeg.

Vinderen af serien skal møde Vegas Golden Knights.

To af VM's absolutte lønkonger, Connor McDavid (med C på brystet) og Leon Draisaitl, optræder til dagligt i Edmonton Oilers. Foto: Jason Franson/AP/Ritzau Scanpix Sport og Spil De er VM's største stjerner: Se deres vilde lønninger

Frans Nielsen har fået et andet perspektiv på tilværelsen, efter at han i 2016 blev far til Lou, der her får lidt instruktioner i at betjene en telefon. Foto: Jeff Kowalsky Sport og Spil Sønnen ændrede Danmarks VM-stjerne

Nikolaj Ehlers er en ubetinget dansk superstjerne i NHL. Han befinder sig godt i det iskolde Winnipeg, hvor de er ved at bygge et storhold op. Foto: John Woods Sport og Spil Nikolaj Ehlers er blevet superstjerne i Canada på rekordtid

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere