- Uden Bendtner havde det set anderledes ud
Den danske ishockeyveteran Frans Nielsen bragte Detroit Red Wings foran i lørdagens NHL-kamp mod Ottawa Senators, men det canadiske hold endte med at vinde opgøret efter overtid og straffeslag.
Danskeren sendte efter fire minutter af første periode pucken i mål, og i anden periode øgede Red Wings til 2-0.
Men det absolutte bundhold i NHL formåede ikke at forsvare føringen, og efter den ordinære spilletid var stillingen 3-3.
Artjom Anisimov scorede to gange for Ottawa Senators, og han var også ene om at score i straffeslagskonkurrencen til en sejr på 4-3. Nederlaget er det femte i træk for Detroit Red Wings.
Frederik Andersen vogtede målet i alle 60 minutter, da Toronto Maple Leafs vandt 4-2 mod Vancouver Canucks.
Denne sæsons hidtil mest vindende hold, Boston Bruins, vandt 4-0 over New York Islanders. Bruins fører Eastern Conference med 94 point. I den modsatte ende af tabellen ligger Detroit Red Wings med 35 point.
Missede du TKP Fight Night? Se hele boksestævnet her