Det store regnestykke: Derfor er der stadig noget på spil

Danmarks sidste resultat mod Slovakiet er ikke helt ligegyldigt - det betyder noget for VM-placeringen og spiller ind i den kommende OL-kvalifikation

Jimmi Willemoes varmer op til Danmarks sidste tur på isen ved VM i Slovakiet. Producer: Martin Lorentsen

KOSICE (Ekstra Bladet): Kvartfinalepladsen er røget i svinget, og nedrykningen er også langt væk. Danskernes verdensranglisteplacering efter VM i Slovakiet kan der heller ikke rykkes ved - hvorfor er den sidste kamp mod Slovakiet så overhovedet interessant?

Det er den af flere grunde. Naturligvis fordi det danske hold gerne vil forlade turneringen med en sejr og lidt oprejsning efter tre nederlag på stribe.

Men faktisk også fordi den kan have stor betydning for, hvordan fremtidige verdensranglister kommer til at tage sig ud - og lige om hjørnet også hvordan den kommende OL-kvalifikation kommer til at se ud.

Kvalifikationsgrupperne bliver nemlig sammensat på baggrund af en verdensrangliste, der bliver offentliggjort efter dette VM. De otte bedste er forhåndskvalificeret, ligesom værterne fra Kina, og det efterlader tre pladser, der skal spilles om i tre grupper.

De er sat sammen på følgende måde (tallene er placering på verdensranglisten):

Gruppe A
9 (vært)
14 Hviderusland
15 Østrig
Kvalifikationshold

Gruppe B
10 (vært)
13 Frankrig
16 Italien
Kvalifikationshold

Gruppe C
11 (vært)
12 Danmark
17 Sydkorea
Kvalifikationshold

Danmark er uanset placering ved dette VM sikker på at ende som nummer 12 på ranglisten og altså deltage i Gruppe C. Men det er ingenlunde afgjort, hvordan pladserne fra 9-11 skal fordeles.

Her er det Slovakiet, Letland og Norge, der kæmper om det, som man kan se på ranglisten inden VM:

Norge: 2105 point
Letland: 2085 point
Slovakiet: 2080 point 3040

Det er pudsigt nok samtidig holdene, der ved dette VM sammen med Danmark kæmper om pladserne 9-12, der udløser 920, 940, 960 og 980 point med flest til 9.-pladsen.

Placeringen ved dette VM afgøres parvis de to gruppe imellem. Således måles de to hold, der bliver nummer 5 i hver gruppe, og det bedste hold ender som nummer 9, mens det dårligste hold ender som nummer 10. sådan afgøres også nummer 11 og 12. I tilfælde af pointlighed er det målforskellen, der er afgørende, dernæst antallet af scorede mål

Det interne pointregnskab blandt de fire hold er inden sidste kamp, hvor Danmark møder Slovakiet, og Norge møder Letland følgende:

Slovakiet 9 point +12 mål (26:18)
Letland 6 point -2 mål (17:19)
Norge 6 point -11 mål (18:29)
Danmark 5 point -4 mål (17:21)

Der kan med andre ord byttes godt og vel rundt på placeringerne afhængig af tirsdagens resultater. Det ligger dog fast, at Slovakiet lige nøjagtig ikke kan blive nummer 11, så dem kan Danmark ikke møde. Derfor er der to OL-scenarier tilbage for Danmark:

Danmark skal til Letland (kræver lettisk sejr over Norge) og Danmark skal til Norge (kræver norsk sejr over Letland).

Desuden er der også placeringerne fra dette VM at kæmpe om. Danmark kan ikke indhente Slovakiet på gruppens femteplads og spiller derfor om VM's 11.- og 12.-plads mod Norge og Letland.

Danmark får 0 point
Et dansk nederlag i ordinær betyder automatisk 12.-plads. Her er resultatet i den anden kamp ligegyldigt

Danmark får 1 point
Et point kan være nok til at indhente både Norge og Letland. Det kræver, at den kamp finder sin afgørelse i ordinær tid. Hvis Norge taber, er Danmark automatisk bedre, mens Letland skal tabe med fire mål, hvis Danmark skal overhale dem.

Danmark får 2 point
En sejr i overtid eller straffeslag giver Danmark en bedre mulighed for at blive nummer 11. Så vil Danmark overhale taberen af kampen i Bratislava, hvis den bliver afgjort i ordinær tid og ligge sig lige i tilfælde af en afgørelse i overtid eller på straffe. Det betyder samtidig, at det ikke skal være Letland, som taber, for det kommer de så kun til med et mål, og der vil de have bedre målscore end danskerne.

Danmark får 3 point
Så er Danmark sikker på 11.-pladsen, da de rød-hvide i så fald vil slutte over taberen i den anden kamp.

Se også: VM-afdansning mod værterne: - Vi skal sætte os i respekt

Se også: Efter Canada-klaps: - Vi er ikke i nærheden af dem

Se også: Danmark røg i canadisk stormvejr

Se også: Gigantisk VM-chok: Redder livet i vanvittigt comeback

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere