DIF-chef om ishockeykvalifikation: Nærmest umulig præstation

Den danske chef de mission kalder det en formidabel præstation, at ishockeykvinder er klar til vinter-OL

Sejre over Østrig og Italien samt et point mod Tyskland rakte til at sikre OL-billet. Foto: Nordphoto Gmbh / Hafner Via Www./Ritzau Scanpix
Sejre over Østrig og Italien samt et point mod Tyskland rakte til at sikre OL-billet. Foto: Nordphoto Gmbh / Hafner Via Www./Ritzau Scanpix

Danmarks ishockeykvinder er overraskende klar til vinter-OL for første gang efter at have vundet sin kvalifikationsgruppe i Tyskland.

Danmark sikrede adgang til legene i Beijing ved at få et point mod Tyskland i den sidste gruppekamp søndag.

Det glæder Mikkel Sansone Øhrgaard, der er chef de mission for det danske OL-hold i Beijing.

- Det er fuldstændig formidabelt, hvad de danske ishockeykvinder netop har præsteret. Vi har i Danmark registreret 215 kvinder mellem 18 og 40 år, der spiller ishockey, og 23 af dem skal nu til vinter-OL i Beijing.

- Det er nærmest en umulig præstation, men med den rette dosering af talent og hårdt arbejde er målet om OL-kvalifikation nået, siger Mikkel Sansone Øhrgaard.

I forvejen er herrernes ishockeylandshold også klar til vinter-OL for første gang.

- I DIF vil vi gerne klappe Danmarks Ishockey Union på skulderen. Vi har aldrig tidligere haft et dansk ishockeyhold med ved vinter-OL. Nu har vi to, og det kan vi nærmest kalde for dobbelt historisk, siger Øhrgaard.

- Det vidner om, at dansk ishockey har fundet den rette formel for at skabe talenter, der kan begå sig internationalt. Stort tillykke til kvinderne, dansk ishockey og danskerne, der nu kan glæde sig til at se Dannebrog et hav af gange på isen i Beijing.

Vinter-OL løber af stablen i Beijing fra 4. til 20. februar.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?