Efter øretæve: Nu gælder det stoltheden

Danmark to sidste kampe er ingenlunde noget, der skal overstås, selv om der ikke er en kvartfinale på spil, mener Markus Lauridsen

Markus Lauridsen kæmpede som de øvrige danskere forgæves mod USA. Foto: David W. Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix
Markus Lauridsen kæmpede som de øvrige danskere forgæves mod USA. Foto: David W. Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix

KOSICE (Ekstra Bladet): At danskerne efter en på hatten mod USA nu ingen muligheder har for at spille med om de sjove placeringer betyder ikke, at kampene mod Canada og Slovakiet er reduceret til træningskampe uden tænding.

For der er stadig noget på spil for de danske spillere, påpeger Markus Lauridsen.

– Det kan godt være, at vi på papiret ikke har noget at spille for, men det synes vi, at vi har. Vi har vores stolthed. Vi har en nation, vi spiller for.

– Og for alle de fans, der sidder og følger med, vil vi lave så gode præstationer som muligt, siger backen, der ser frem til de to sidste kampe.

– Det kan godt være, at vi er mega underdogs mod Canada og lille underdog mod Slovakiet. Men vi går ud og spiller vores chance.

– Vi spiller med stolthed, og vi spiller for at vinde. Ellers kunne vi lige så godt tage hjem.

Han og de øvrige danskere har hviledag søndag, men møder mandag Canada kl. 20.15.

Du kan naturligvis følge den kamp live her på sitet

Se også: Danske spillere får bundkarakterer efter amerikansk massakre

Se også: Danmark fik store VM-prygl af giftige amerikanere

Se også: Landstræner skælder ud: - Vi kollapser totalt!

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere