Annonce:
Annonce:

Ehlers hylder nye hovedpersoner: Jeg er utrolig stolt

Landstræneren er begejstret for, at andre spillere end Nicklas Jensen endelig fik gang i målscoringen

Længe lignede det en frustrerende aften, men det endte som en fest for landstræner Heinz Ehlers og assistenterne Andreas Lilja og Jens Nielsen. Foto: Gints Ivuskans/Ritzau Scanpix
Længe lignede det en frustrerende aften, men det endte som en fest for landstræner Heinz Ehlers og assistenterne Andreas Lilja og Jens Nielsen. Foto: Gints Ivuskans/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Ishockey

Landstræner Heinz Ehlers uddeler store roser, efter at det danske ishockeylandstræner fredag besejrede Hviderusland 5-2 ved VM i Letland.

Efter at have været nede 1-2 inden tredje periode vendte danskerne kampen i de sidste 20 minutter. Resultatet holder Danmark inde i kampen om en plads i kvartfinalen.

- Jeg er utrolig stolt over indsatsen. Alle os, der har fulgt dansk hockey i mange år, ved, at vi tit har tabt den slags kampe.

- Jeg har den største respekt for arbejdsindsatsen, og måden vi spillede på. Spillerne var klar. Der var den vildskab, vi havde talt om inden kampen. Det var bare dejligt, siger Heinz Ehlers.

Efter at Nicklas Jensen har trukket det meste af læsset i den danske offensiv i de første fire kampe, spillede nye folk sig ind i rampelyset mod Hviderusland.

Især Matthias Asperup, der fejrede sin VM-debut ved at udligne til 2-2. Men også Mathias From, der har været inde og ude af holdet. From bragte Danmark på sejrskurs med 3-2-scoringen i tredje periode.

- Målet fra Asperup var kæmpestort for os. Det var en forløsning for ham og hele holdet. From kom med en fantastisk enkeltmandspræstation.

- Det er super, når der kommer folk ind ude fra og gør en forskel, og det gjorde de drenge. Det er dejligt, at de fik scoret. Det er rigtig vigtigt for deres selvtillid, siger Heinz Ehlers.

Danmark har med sejren otte point efter de første fem kampe ved VM.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er reelt straffrit at sjofle almindelige menneskers hårdt tjente penge bort
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: